Find dyr
Artikel
Årets gang
Afsnit
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Alle afsnit
Medier
 

Årets gang _

Hver sin ting - til hver sin tid

Årets 12 måneder byder op til forskellige oplevelser og gøremål, og ikke to måneder er ens. Om det er sol og sommer eller vinter og snevejr, så er oplevelserne og mulighederne utallige.

Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December


November _

November er den sidste efterårsmåned


Dagene er nu ved at være korte, og især i slutningen af måneden er der ofte frost om natten. Det sker, at der kommer sne i november, men ellers er vejret tit gråt, trist og vådt. November er normalt den måned, hvor det regner mest. Hvis der har været et par efterårsstorme i oktober, har de fleste løvtræer nu smidt deres blade.

Det bliver tidligt mørkt, og det er en god tid at kigge på stjerner og lære stjernebillederne at kende. Hvis man har et stjernekort, kan man prøve at finde nogle af de mest kendte stjernebilleder som Karlsvognen og Cassiopeia.

Dyrene

I skoven er de fleste dyr stadig aktive. Råbukken fælder sit gevir, og hvis man er meget heldig, finder man de flotte takker i skovbunden. Her ligger de dog ikke særlig længe. Inden der er gået ret lang tid, er takkerne nemlig som regel blevet ædt af mus og andre smådyr.

Så længe det ikke er blevet rigtig koldt, er flagermusene stadig på jagt. De skal nå at æde så meget som muligt inden vinterdvalen.

Husmus og halsbåndmus går ikke i dvale. I stedet søger de ind i vore huse. Hvis man har mus i huset, skal man nok opdage det. Hvis man har kat, er der nok ikke mange mus i huset, men ellers kan det være irriterende med mus i køkkenet. Man kan prøve at bruge fælder, hvor man fanger musene levende. Så kan man sætte dem tilbage i naturen. Man skal dog flytte dem langt væk, ellers kommer de tit tilbage. Mus er nemlig utrolig gode til at orientere sig og finde vej.

Nu, hvor træerne står uden blade, er fuglene igen meget lette at få øje på. Og der er mange af dem lige nu. Hvis man går tur i skoven, ser man både de fugle, der lever fast i skoven samt masser af trækkende fugle. Lige nu er der tit store flokke af bogfinker, kvækerfinker, grønsiskener og andre fugle, der er på træk.

Frøer og tudser ser man ikke meget til. De er gået i dvale nu, og de kommer først frem igen, når det bliver forår.

Selvom vi nærmer os vinteren, er der stadig insekter på vingerne. På lune solskinsdage kan man se takvinger som nældens takvinge og dagpåfugleøje. De leder efter de sidste dråber nektar inden overvintringen. Måske ser man også et par admiraler og en enkelt tidselsommerfugl, der forsøger at trække sydpå.

Der flyver også stadigvæk guldsmede rundt ved dammen. Man lægger især mærke til den blå mosaikguldsmed samt nogle små røde guldsmede – de kaldes hedelibeller.

Den almindelig markgræshoppe har været fremme siden juni, men dens sang kan stadig høres på lune og solrige novemberdage. Også buskgræshoppe – en lille løvgræshoppe – er fremme endnu. Den findes især i krat og skovbryn, og den synger, indtil der kommer hård frost.

Der kommer stadigvæk insekter til lamper og oplyste vinduer, når det er aften. Lille frostmåler – en natsommerfugl – er en af dem, som man tit ser. Den flyver til helt hen i december. Også almindelig netvinge kommer til lys. Man finder den desuden indendørs på denne årstid. Den søger nemlig ind i huse og garager for at overvintre.

Det er også tiden, hvor vintermyggene kommer frem. Hvis solen skinner, kan man se myggene sværme i stort tal på steder, hvor der er læ.


Ideer til aktiviteter i november

Fisketur til stranden for at fange fladfisk. Inden fiskeriet starter, skal man have fat i agn. Det kan være sandorm, man selv graver op ved lavvande eller har købt hos den nærmeste fiskegrejshandler. Læs også temaet om lystfiskeri her: "Temaer": Tema om lystfiskeri

I november skifter lækatten sin pels. Lækatten er det eneste danske pelsdyr, der skifter farve fra brun om sommeren til hvid om vinteren. "Tegnefilm": Lækatten skifter pelsfarve Snart er det tid til at fodre fugle! Læs her, hvordan I selv kan tegne og bygge et foderbræt eller en foderautomat. Alle kan være med. "Tema": Vi fodrer fugle

Andre aktiviteter og ture i november Hvis man er på skovtur, kan man prøve at lytte efter buskgræshoppen. Sangen består at korte, skarpe ”sritt”, der gentages med 2-3 sekunders mellemrum. Sangen kan høres ca. 15 meter væk, men selve græshoppen er vanskelig at få øje på. Den sidder tit og gemmer sig i brombærkrat eller i visne brændenælder. Prøv at finde den.

Tag på en tur til stranden. Her man altid finde mange flotte sneglehuse og masser af andet opskyl. Prøv at se, hvor mange skaller af forskellige snegle og muslinger, I kan finde.


Brug: Strandnøglen

Byg fuglekasser og hæng dem op. Fuglene yngler jo ikke nu, men de vil gerne gemme sig fuglekasserne, når det bliver rigtig koldt. Mange fugle vil også helst bygge rede i kasser, der ikke er helt nylavede.

 

 
Grågæs på træk
Grågæs på træk

Hvis vejret er godt, ser man stadig guldsmede. Her blå mosaikguldsmed - han
Hvis vejret er godt, ser man stadig guldsmede. Her blå mosaikguldsmed - han

Hvis vejret er dårligt, kan man bygge fuglekasser
Hvis vejret er dårligt, kan man bygge fuglekasser

Vintermyggene sværmer
Vintermyggene sværmer

Dyndflue i efterårssol
Dyndflue i efterårssol