Find dyr
Artikel
Årets gang
Afsnit
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Alle afsnit
Medier
 

Årets gang _

Hver sin ting - til hver sin tid

Årets 12 måneder byder op til forskellige oplevelser og gøremål, og ikke to måneder er ens. Om det er sol og sommer eller vinter og snevejr, så er oplevelserne og mulighederne utallige.

Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December


Januar _

I januar er det tit rigtig vinter med sne og frost


Det er nu, man kan opleve, at søer og damme fryser til, så man kan komme ud at skøjte eller fiske på isen. Men pas på! Gå kun ud på isen sammen med en voksen.

Dyr og fugle har travlt med at skaffe føde. Selvom det er vinter, har man derfor gode chancer for at se mange forskellige dyr og fugle – eller spor efter dem.

Dagene er stadigvæk korte, og nætterne meget lange – og kolde. Alligevel er det en stor oplevelse at gå ud og kigge på nattehimlen. Man kan se enkelte stjerneskud hver nat, men på nogle ganske få bestemte nætter i løbet af året kan man se mange flere end ellers. Natten mellem den 3. og den 4. januar er en af de nætter, hvor der kommer rigtig mange stjerneskud. Her kan man være heldig at se 25-30 flotte stjerneskud på blot en halv time.

Man kan selvfølgelig kun se stjerneskud, hvis det er klart i vejret. Klare nætter i januar betyder dog normalt også meget kolde nætter. Derfor må man klæde sig rigtig godt på – ellers holder man ikke ud i mange minutter. Hvis der er sne eller is på jorden, kan det være en god idé at stå på en kasse af skumplast, mens man kigger på stjerneskud. Den isolerer godt, og så varer det noget længere, før ens fødder er frosset helt til is.

Dyrene

Selvom det er koldt, kan man sagtens møde rådyr, harer og andre dyr i naturen. De er alle på jagt efter føde. Hvis der ligger meget sne, kan man let se, hvordan dyrene har skrabet sneen væk for at komme ned til føden. Musene har samlet føde, inden det blev vinter. De har nok at leve af – hvis de altså kan huske, hvor de har gemt deres forråd. Forrådet går dog ikke til spilde. Ofte er der tale om nødder eller frugter fra træer og buske. Hvis ikke musen finder dem igen, spirer de til foråret.

Hvis det bliver så koldt, at søer og fjorde fryser til, samles store flokke af ænder, svaner og andre vandfugle ved de isfri våger. Her kan man også somme tider opleve at se sjældne fugle, som man normalt ikke ser her i landet.

Det er ikke alle fuglene, der kan klare kulden. Derfor kan man ofte se musvåger og kragefugle ude på isen. De æder de fugle, der er døde af kulde og sult. En gang i mellem kan man også være så heldig at se en havørn på isen. Den æder også gerne ådsler.

Det er ikke kun på isen, der er store flokke af fugle. På marker rundt omkring i landet, kan man se store flokke af forskellige slags gæs og sangsvaner.

Hvis solen skinner, kan man allerede i begyndelsen af måneden høre musvitten synge. Selvom det stadigvæk er vinter, er der flere fugle, der så småt begynder at synge deres ”forårssang”.

Ved fuglebrættet er der masser af liv – hvis man har husket at fodre regelmæssigt. Ellers kan det være, at fuglene har fundet et andet og bedre fodersted.

Normalt er det meget koldt i januar, men af og til oplever man nogle dage, hvor det er forholdsvis lunt, og hvor solen skinner. Det føles helt forårsagtigt. På sådanne dage kan man somme tider blive overrasket af en lysende gul citronsommerfugl, der kommer flyvende. Citronsommerfuglen har forladt sit vinterhi. Nu flakser den lidt rundt, inden den igen vender tilbage til hiet. Den finder ret hurtigt ud af, at der ikke er føde til den på det her tidspunkt af året.

Hvis man går tur ved åen, ser man også somme tider, at nogle enkelte skøjteløbere – altså insekter, ikke mennesker – der har vovet sig ud på vandoverfladen. Skøjteløberne overvintrer mellem sten og trærødder ved åens bred, men på lune, solrige dage kommer de frem og løber lidt rundt på vandet, inden de vender tilbage til vinterhiet.


Ideer til undervisningen i januar

Nu er det tid til at fodre fugle! Læs her, hvordan I selv kan tegne og bygge et foderbræt eller en foderautomat. Alle kan være med.

"Tema": Vi fodrer fugle

Hvor er dyrene om vinteren? Nogle dyr trækker, andre går i dvale. Nogle lever under jorden, andre dyr er frit fremme. Læs hvor de danske dyr tilbringer vinteren, og lad eleverne løse opgaverne forneden i temaet:

"Tema": Hvor er dyrene om vinteren

Nu er det tid til at bygge flagermus-kasser, så de bliver klar til sommer, når flagermusene er kommet ud af deres vinterhi. Flagermusene bor i kasserne om sommeren og føder deres unger i dem:

"Tema": Vi bygger flagermuskasser

Hvis der er faldet et tyndt lag sne, kan det være en spændende oplevelse at gå på sporjagt. Man kan prøve at se, hvor mange af de forskellige spor, man kan kende. Rådyr- og harespor er lette at kende, mens mus og andre små dyrs spor er meget mere vanskelige at bestemme. Prøv at tælle op, hvor mange forskellige dyrespor, I kan finde. Det kan også være sjovt at følge et bestemt dyrs spor. Så opdager man, at dyret kommer langt omkring. Hvis man bor i ét af de områder, hvor der lever odder, kan man måske være heldig at finde odderens spor og følge det et langt stykke langs åen.

Andre aktiviteter og ture i januar

Hvis der er tyk is på søen, kan man prøve at tage på isfiskeri efter aborre. Men pas på. Tag kun på isen sammen med en voksen. Det er en meget spændende oplevelse at fiske på isen, men det er også en meget kold fornøjelse. Så tag varmt fodtøj og tøj på.

I haven kan man gøre interessante iagttagelser ved foderbrættet. Man kan skrive ned og tælle op, hvor mange forskellige slags fugle, der dukker op i løbet af en dag. Man kan også prøve at finde ud af fuglenes ”hakkeorden”. Hvem mobber hvem ved fuglebrættet?

Tag på tur til søer og fjorde om vinteren. Her er der tit store flokke af ænder, svaner og andre vandfugle. Hvis der er is på søen eller fjorden, samles fuglene ved de isfri våger, og her kan man komme tæt på dem.

 

 
Dompap - han
Dompap - han

Dompap - hun
Dompap - hun

Gråænder på isen
Gråænder på isen

Sangsvane
Sangsvane

Husk at fodre fuglene - her er sumpmejsen på besøg
Husk at fodre fuglene - her er sumpmejsen på besøg

Februar _

Februar er den sidste vintermåned


Det er stadig koldt, og måske ligger der endnu et tykt lag sne over landskabet. Det er dog tydeligt, at dagene bliver længere, og når solen skinner, kan man mærke varmen fra dens stråler.

De første blomster - erantis og vintergæk – viser sig nu. I skoven kan man finde de første skud af anemoner under sneen.

På stjernehimlen står Orion flot på himlen, og i løbet af aftenen dukker stjernebilledet Løven op på den østlige himmel. Sirius – den klarest lysende stjerne – ses lavt på sydhimlen det meste af aftenen.

Dyrene

Det er tiden, hvor rævene parrer sig. Om natten kan man høre rævene gø og snerre. Selve ræven ser man ikke så tit, men det sker dog, at man ser den luske rundt i skovkanten hen under aften. Hvis der er is på søen, kan man også være heldig at se den midt på dagen nær vågerne. Her æder den døde fugle – ofte sammen med musvåger og forskellige kragefugle.

I takt med at sneen smelter væk, kan man ved åer og søer finde ædespor efter nordmarkmus. Når nordmarkmus æder planten lysesiv, efterlader den planternes marv – det indvendige af planten - som er skinnende hvid. De små hvide pinde ligger i bunker og viser, at nordmarkmusen har været her.

De første fugle er nu i gang med at yngle. Lille korsnæb har allerede unger, og natuglen begynder at lægge æg. Også fiskehejrerne begynder at indtage deres reder.

Hvis vejret er godt, dukker sanglærkerne op. Allerede tidligt på måneden kan man høre dem synge, mens de svæver over markerne. Snart ser vi også de første flokke af viber.

I slutningen af måneden begynder de første padder at vågne af vinterdvalen. Hvis det er lunt i vejret, kan springfrøen begynde at yngle allerede nu. Også den lille vandsalamander er vågnet af dvalen. Man ser den især, når den er i gang med sin vandring frem til ynglevandhullerne. Ved vandhullet kan man af og til se den sidde og sole sig ved bredden, men som regel skal man finde den nede i vandhullet.

Selvom der stadig er is på søen, begynder fiskene nu at trække ind på det lave vand. Når man fisker på isen, skal man derfor søge tættere ind til bredden og fiske på ret lavt vand. Især på dage, hvor solen skinner, kan man opleve, at fiskene opholder sig på steder, hvor der kun er få meter dybt.

På dage hvor vejret er lunt og solrigt, vover de første insekter og edderkopper sig for alvor frem. I haver og godt beskyttede skovlysninger kan man se citronsommerfugle, nældens takvinge og dagpåfugleøje. Også den syvplettede mariehøne er fremme.

Nede i græsset vrimler det med jagtedderkopper, og på solbeskinnede mure sidder zebraedderkoppen og soler sig.

Almindelig guldøje viser sig også på lune aftener og nætter. Den har overvintret i huse, skure og garager. Nu dukker den op ved lamper og på oplyste vinduer sammen med de tidligste natsommerfugle.


Ideer til undervisningen i februar

I februar kan I stadigvæk fodre fugle. Her kan I læse, hvordan I selv kan tegne og bygge et foderbræt eller en foderautomat. Alle kan være med.

"Tema": Vi fodrer fugle

Hvor er dyrene om vinteren?
Nogle dyr trækker, andre går i dvale. Nogle lever under jorden, andre dyr er frit fremme. Læs hvor de danske dyr tilbringer vinteren, og lad eleverne løse opgaverne forneden i temaet:

"Tema": Hvor er dyrene om vinteren

Nu er det tid til at bygge flagermus-kasser, så de bliver klar til sommer, når flagermusene er kommet ud af deres vinterhi. Flagermusene bor i kasserne om sommeren og føder deres unger i dem:

"Tema": Vi bygger flagermus kasser

Andre aktiviteter og ture i februar

Prøv at lede efter årets første insekter på dage, hvor solen skinner. Hvis det er lunt og solrigt, kan vi finde citronsommerfugle, nældens takvinge og dagpåfugleøje. I visse år også den flotte sørgekåbe. Der er måske også mariehøns og jagtedderkopper i græsset, og på åer og damme løber skøjteløberne rundt på vandoverfladen.

Prøv at lave afstøbninger af de forskellige dyrs spor.

Prøv at tage på isfisketur midt om natten. På denne årstid trækker knuden ( i Midtjylland kalder man den for åleknude) ind på lavt vand for at gyde. Hvis man vil prøve at fange knuden, er man nødt til at fiske om natten. Det er en lidt underlig, men meget speciel oplevelse at stå på isen og fiske i mørke. Det er også en meget kold oplevelse. Derfor må man klæde sig meget varmt på – ellers holder man ikke ud ret længe.

Lær fuglestemmer. Hvis man vil lære fuglenes stemmer at kende, er det en god idé at starte tidligt på året. Der er kun få stemmer at holde styr på nu, og man kan stille og roligt lære de forskellige fuglestemmer at kende. Når flere andre fugle starter deres sang, har man lært de første, og nu kan man koncentrere sig om at lære de næste stemmer. På den måde kommer man til at kende flere og flere sange i takt med, at flere og flere fugle begynder at synge i løbet af foråret.

Lyt til årets første sanglærker. Sanglærkerne synger over markerne allerede i februar – især på stille solskinsdage. Tag på cykeltur ud på landet og lyt til lærkesangen.

Tag på aften- eller nattur i skoven og lyt til ræven og natuglen.

 

 
Rådyr
Rådyr

Musvitten synger for alvor
Musvitten synger for alvor

Ædespor efter nordmarkmus
Ædespor efter nordmarkmus

Sanglærken kan høres på solrige dage
Sanglærken kan høres på solrige dage

Springfrøen kommer frem i slutningen af februar, hvis det ikke er for koldt
Springfrøen kommer frem i slutningen af februar, hvis det ikke er for koldt

Mariehønen vover sig frem, hvis solen skinner
Mariehønen vover sig frem, hvis solen skinner

Marts _

Marts er den første forårsmåned


Der er stadig en del nattefrost, og der kan godt nå komme en snestorm eller to. Solen er dog ved at stå ret højt på himlen, og man kan tydeligt mærke, at den varmer. På dage med stille vejr og sol kan man sagtens sidde i skovkanten og nyde naturen og solen.

Dagene er også blevet meget længere, og hen mod slutningen af måneden er det forårsjævndøgn – den 20. marts - det tidspunkt, hvor dag og nat er lige lange. Fra nu af begynder dagene at blive længere end nætterne.

Forskellige forårsblomster som følfod, martsviol og blå anemone begynder at vise sig. Også pileraklerne blomstrer nu.

Dyrene

Der er stor aktivitet hos pattedyrene. Det er tiden, hvor bl.a. egern, grævling og mosegris får unger. I yngletiden lever dyrene mere skjult. Nu ser man ikke så meget til dem.

Andre dyr som for eksempel rådyr er mere synlige. Om morgenen eller hen under aften står de tit og æder græs eller korn på markerne tæt ved skoven. Hvis man bor i et område, hvor der lever kronhjorte, er der gode chancer for at få dem at se. Kronhjortene kommer også frem i det åbne land for at græsse morgen og aften. Det er samtidig tiden, hvor hannerne fælder deres store og flotte gevirer. Man kan dog stadig se forskel på hanner og hunner. Hunnerne har ikke hannens store og kraftige behåring på halsen.

I haven er flere af vore almindelige fugle begyndt at synge. Det gælder blåmejse, rødhals, bogfinke, jernspurv og – sidst på måneden – også solsorten. Især solsorten er en rigtig forårsbebuder. Når den sidder om aftenen og synger sin meget smukke sang, får man virkelig en fornemmelse af, at foråret er på vej.

Marts er også tiden, hvor store mængder af fugle trækker gennem landet på vej mod deres yngleområder nord for Danmark. Der er store flokke af gæs og ænder, men man ser også flokke af småfugle som bogfinker, kvækerfinker, sjaggere og mange andre. De første musvåger og fjeldvåger begynder at trække mod nord.

I vandhullet er springfrøen i færd med at lægge æg, og også lille vandsalamander gør sig klar til at yngle.

Havørreden trækker op i åen i løbet af efteråret. Her gyder den, og bagefter tilbringer den vinteren i åen. Når det bliver forår, begynder den at trække ud mod havet. Det er ikke let at fange havørred, men her i marts kan man tage på fisketur til åen og prøve, om det kan lade sig gøre.

I søen vandrer gedderne ind på det lave vand for at gyde. På lune og solrige dage kan man se dem plaske rundt på steder, hvor vandet er så lavt, at ryg og rygfinne rager op over vandoverfladen. Nogle af gedderne er kæmpestore, og på gode gydepladser er der er tit mange af dem. De kan fanges nu og frem til fredningen i april.

I marts begynder insekterne for alvor at vise sig. De leder alle sammen efter nektar, og på piletræer med blomstrende rakler ser man tit en vrimmel af forskellige insekter, hvis det er godt vejr. Det er masser af liv - både om dagen og om natten. Om dagen er det citronsommerfuglen, forskellige takvinger, bier og humlebier, der suger nektar på raklerne. Om natten er det især forskellige slags natsommmerfugle.


Ideer til aktiviteter

  • Tag en tur til søen og prøv, om I kan finde de gydende gedder tæt ved bredden. Man finder især gedderne ved lavvandede bugter med masser af siv og tagrør.

  • Hvis man vil holde grøn ferskvandssvamp i akvarium, er det om foråret, man skal prøve, om man kan finde en sten eller en gren med vandreceller. Tag stenen eller grenen med tilbage i klassen og se, hvordan vandrecellerne bliver til den rigtige svamp.

  • Det er i det tidlige forår, man skal tage på tur til vandhullet for at fange en han og en hun af den lille salamander til sit vandhuls-akvarie. Så kan man nemlig iagttage parringsspil og æglægning på nærmeste hold.

    Salamandre er fredede ligesom frøer og tudser, men man må gerne indsamle æg, larver og enkelte voksne dyr af lille vandsalamaner til undervisningsbrug.


Andre aktiviteter og ture i marts

  • Gå en aftentur i byen og lyt til solsortens sang. Prøv at tælle, hvor mange solsorte, I ser og hører på turen. Læg mærke til de forskellige dyrs sange. Er de ens eller forskellige?

  • På lune aftener og nætter er det spændende at opsøge de blomstrende pilerakler for at kigge på natsommerfugle. Husk lygte.

  • Tag på tur i skoven og engen for at kigge på de store flokke af småfugle, der trækker igennem om foråret. Noter hvilke fuglearter, I ser i skoven og på engen.

 

 
Springfrøen lægger æg
Springfrøen lægger æg

Sørgekåben varmer sig i forårssolen
Sørgekåben varmer sig i forårssolen

Hvis solen skinner, er der stor aktivitet ved myretuen
Hvis solen skinner, er der stor aktivitet ved myretuen

De første musvåger begynder at trække mod nord
De første musvåger begynder at trække mod nord

Havørreden trækker ud mod havet
Havørreden trækker ud mod havet

Grævling får unger
Grævling får unger

Vandhullet
Vandhullet

Grøn ferskvandssvamp
Grøn ferskvandssvamp

April _

I april er det for alvor ved at være forår


Det er dog et tidspunkt af året, hvor vejret kan være meget forskelligt. Der kan være dage med frost og sne, men også perioder, der nærmest minder om rigtig sommer. Det er således ikke så mange år siden, at årets varmeste dag faldt i april måned – i øvrigt kun kort tid efter et ret kraftigt snefald.

Nu er der mange forårsblomster, der blomstrer – vi lægger især mærke til den hvide anemone, der ses overalt i skovbunden. I slutningen af måneden begynder flere af vore løvtræer at springe ud – blandt andet bøgen.

Dagene er ved at blive dejligt lange, men man kan stadigvæk studere aften- og nattehimlen. Man må bare lidt senere ud. Flere af de typiske vinterstjernebilleder – for eksempel Orion - står nu lavt på himlen. Til gengæld står Løven højt og flot på sydhimlen.

Den 22. april er én af de specielle aftener, hvor man kan se rigtig mange stjerneskud. Hvis det er klart i vejret, er det bare med at komme ud at kigge på himlen.

Dyrene

Nu er flagermusene kommet frem efter vinterdvalen. De er sultne og meget aktive. Flere af dem – bl.a. dværgflagermus og brunflagermus - er tidligt ude om aftenen, og man kan sagtens observere dem, mens de flyver rundt i skumringen. Andre flagermus flyver først ud, når det er blevet helt mørkt. Det gælder bl.a. vandflagermusen, som man dog kan få at se, når den flyver rundt ved søer, der er delvis oplyste af gadelamper.

Mange fugle ligger og ruger nu, men der er stadigvæk mange andre, der endnu ikke er dukket op. Det gælder især de fugle, der æder insekter – bl.a. landsvalen, bysvalen og flere af vore små sangere. De kommer først i slutningen af måneden, når der er ved at være rigeligt med føde.

Der trækker stadigvæk masser af fugle igennem landet. Midt i april kan man være heldig at høre og se store flokke af vindrosler. Vindroslerne holder ofte til i elle- eller birkesumpe. Her sidder de og synger meget højlydt. Når man hører dem, får man næsten en fornemmelse af at befinde sig i urskoven.

I skoven kan vi nu høre spætterne tromme. Stor flagspætte kan findes overalt i landet. Mindre almindelig er sortspætten. Men man skal dog nok opdage den, hvis den findes i nærheden af, hvor man bor. Dens trommen er meget kraftig, og på stille dage kan man høre lyden på flere kilometers afstand.

I vandhullerne er den lille salamander godt i gang med parringsspillet, og snart dukker først de butsnudede frøer og senere de spidssnudede frøer op ved ynglelokaliteterne. Frøerne samles i stort tal ved de lune, lavvandede damme, og på solrige eftermiddage kan man rigtig høre de snurrende og kvækkende lyde fra de mange frøer.

I slutningen af måneden kommer skrubtudserne frem til vandhullerne.

Det er også tiden, hvor vore krybdyr kommer frem efter overvintringen. Hugormen er som regel den første, men snart efter kan man også finde firben, stålorm og snog. Dyrene er ret sløve på denne årstid, og man ser dem ofte ligge roligt i solen på sydvendte skråninger.

Hornfisken dukker op ved de danske kyster og begynder at gyde. Man kan følge den rundt i de danske farvande. Hornfisken kommer fra Den engelske kanal og svømmer gennem Nordsøen til Skagen, hvor den følger kysten ned til de indre danske farvande. Det kan gå 1-2 uger, før den når den sydlige del af landet.

I søen er aborrerne trukket ind på lavt vand for at lægge æg. Gedderne er snart færdige med at gyde, men man må vente med at fange dem til 1. maj, når fredningen er overstået.

Der er mange insekter fremme nu. Hvis man går tur på heden, er der gode chancer for at møde den flotte aftenpåfugleøje. På trods af navnet flyver den livligt om eftermiddagen. Den har altid fart på, og som regel får man kun et hurtigt glimt af den, når den flyver forbi.

Hele foråret har vi set citronsommerfugl og flere takvinger – alle sammen dyr, der har overvintret som voksne sommerfugle. Den smukke aurora og flere af vore kålsommerfugle har overvintret som pupper. Nu er de færdigudviklede, og sidst på måneden begynder de at vise sig i vore haver og i skovlysninger.


Ideer til aktiviteter

  • Tag på tur til vandhullet for at høre og se de mange butsnudede og spidssnudede frøer, der har samlet sig her netop nu. På en lun, solrig eftermiddag er der rigtig gang i frøerne.

  • Fang haletudser til vandhuls-akvariet. Ca. 14 dage efter, at frøerne har sunget og kvækket i vandhullet, er æggene normalt klækkede. Så er det tid til at fange haletudser.


    Andre aktiviteter og ture i april
  • Tag på tur i skoven for at lytte efter syngende fugle og trommende spætter. Prøv at notere hvilke fugle, I ser og hører.

  • Tag en tur på heden eller et andet tørt og sandet sted. Prøv, om I kan finde årets første firben eller – hvis man er heldig – en hugorm.

 

 
Hugorm
Hugorm

Butsnudet frø parrer sig
Butsnudet frø parrer sig

Honningbi
Honningbi

Aurora
Aurora

Flagermusene kommer frem - her en brunflagermus
Flagermusene kommer frem - her en brunflagermus

Hornfisken når de danske kyster
Hornfisken når de danske kyster

Maj _

Nu er det forår


Skoven står grøn, og det vrimler med forårsblomster overalt. Det er næsten slut med nattefrost og sne. Hvis der skulle falde en enkelt sne- eller sludbyge i løbet af natten, forsvinder sneen hurtigt, så snart solen kommer frem.

Også i maj varierer vejret en del. Somme tider har vi lavtryksvejr med kulde og regn, andre gange har vi lange perioder med flot højtryksvejr og dagtemperaturer på over 25 graders varme.

Dagene er blevet meget lange, og nætterne er blevet tilsvarende korte. Det er ved at være slut med at kigge på stjernebilleder og andre himmelfænomener.

Dyrene

Rådyr og kronhjorte gemmer sig skoven om dagen, men i skumringen og tidligt om morgenen kan man se dem stå og græsse på marker i nærheden af skoven.

Mange af de små pattedyr som muldvarp og forskellige slags mus – bl.a. dværgmusen – får unger netop nu.

Hvis man går tur i bøgeskoven, hører man tit en raslen i de gamle visne blade. Det er rødmusen, der pusler rundt. Som regel gemmer den sig under bladene, men det sker dog af og til, at man får et glimt af den lille rødbrune mus.

Også marsvinet – den eneste hval, der yngler i Danmark – føder en enkelt unge efter at have været drægtig i ca. 10 måneder.

Nu er svalerne nået til Danmark. Også mange af de små sangere er kommet, og de sidder nu og synger i træer og buske. Sangerne ligner hinanden meget, men de har forskellige sange, og derfor er det en god idé at lære deres sange. Så kan man kende dem fra hinanden ved hjælp af sangen.

I pilekrat i moser og enge kan man høre nattergalen. Nattergalen synger både om dagen og om natten, men man lægger især mærke til den på stille aftener og tidligt om morgenen.

I slutningen af maj kan vi også høre kærsangeren. Kærsangeren er utrolig god til at efterligne andre fugles sange – og den efterligner både danske fugle og afrikanske fugle, som den har mødt under overvintringen i Afrika. Den findes på de samme lokaliteter som nattergalen, og ligesom nattergalen synger kærsangeren også om aftenen og om natten.

Der trækker stadigvæk store flokke af fugle gennem landet. Ved mange nordvendte kyster kan man blandt andet opleve meget spændende rovfugletræk.

Nu dukker de grønne frøer, løvfrøerne og de sjældne klokkefrøer op ved vandhullerne. På solrige dage kan man høre de grønne frøers kvækken på stor afstand. Også de bitte små løvfrøer laver en frygtelig larm. De kvækker især på lune aftener, og de kan let høres mindst én kilometer væk, når de for alvor er kommet i gang.

I damme og små vandhuller er den trepiggede hundestejle i gang med at yngle. Hvis vandet er klart, kan man se de smukt farvede hanner bygge rede. Det er dog endnu nemmere at følge parringsspillet og redebygningen, hvis man anbringer en han og en hun i et akvarium.

Der er masser af haletudser lige nu, og i det hele taget er der utrolig meget liv i vandhullet på denne tid af året. Det er også nu, hvor man kan høre bugsvømmerne synge. Bugsvømmerne sidder nede på vandhullets bund og synger, men man kan alligevel tydeligt høre sangen, hvis man sidder stille ved kanten af vandhullet.

Den 1. maj er den dag, hvor geddefiskeriet begynder. Nu må man ud for at prøve, om man kan fange nogle af de kæmpegedder, som man så tidligere på foråret, da gedderne svømmede rundt på det lave vand for at gyde.

Til gengæld er sandarten fredet i maj måned. Sandarten gyder nu, og vi må først fiske efter den igen, når vi når frem til den 1. juni.

Nu er der rigtig mange insekter på vingerne. Sommerfugle, bier og humlebier har fløjet rundt længe, men nu ser vi også biller, tæger og mange andre slags insekter.

De første dage i maj ser vi årets første guldsmede. Rød vandnymfe er næsten altid den første, men snart efter dukker der flere andre op – bl.a. hestesko-vandnymfe og fireplettet libel. Ved vandhullet ser vi også almindelig dovenflue, flere slags vårfluer og mange andre smådyr.


Forslag til aktiviteter og ture i maj

  • Er der en lystfisker gemt i dig? Så find inspiration i temaet om lystfiskeri. Her kan du læse om fiskegrej og hvilke fisk, du kan fange ved sø, å, i havet og på isen:

    "Tema" Lystfiskeri
  • Tag på fisketur efter kæmpegedden.

  • Tag på aftentur eller tidlig morgentur til mosen eller engen for at høre nattergalen og kærsangeren synge.

  • Besøg et godt rovfugle-træksted.

  • Tag på aftentur for at se på græssende rådyr eller kronhjorte.

 

 

Landsvalen er kommet
Landsvalen er kommet

Rødmusen pusler i skovbunden
Rødmusen pusler i skovbunden

Honningbien samler nektar
Honningbien samler nektar

Nu må man fiske efter kæmpegedden
Nu må man fiske efter kæmpegedden

Juni _

Juni er den første sommermåned, og dagene er nu meget lange


Årets længste dag falder den 21. juni, hvor dagen har en længde på næsten 17 ½ time.

Ligesom i maj måned kan vejret være meget forskelligt. I nogle år har vi køligt og regnfuldt vejr en stor del af juni måned. I andre år oplever vi perioder med strålende sol og høje temperaturer det meste af måneden.

Det er de lyse nætters tid. Det bliver aldrig helt mørkt, og de næste par måneder er der ikke særlig meget ved at studere nattehimlen. Først hen i august er nætterne igen blevet så mørke, at vi kan begynde at kigge på stjerner og stjernebilleder.

Dyrene

I juni får rådyrene lam. Som regel to. Hvis man støder på de små rålam, når man går tur i skoven, skal man lade dem være og skynde sig videre. Hunnen har ikke forladt de små lam, men gemmer sig sikkert lige i nærheden.

Også den spættede sæl får sin ene unge nu. I midten og slutningen af måneden kan man se de voksne sæler og deres unger ligge og sole sig på strande og sandrevler. Gå ikke for tæt på!

Aftenerne og nætterne er nu så lyse, at man sagtens kan se flagermusene flyve rundt og jage. De flyver som regel ikke rundt hele natten. Man ser dem især i skumringen og i den første time, efter at det er blevet mørkt.

Somme tider pusler det i græsset eller i buskene. Det er pindsvinet, der løber rundt for at finde noget at æde. Det er også på denne tid, at pindsvinene parrer sig.

I første halvdel af juni er der virkelig gang i fuglesangen. Den bliver ved hen mod Sankt Hans, hvor den så stilner af. De fleste fugle har nu unger i rederne, og forældrene har derfor nok at gøre med at fodre.

Heldigvis er der store mængder af insekter og insektlarver lige nu, så der er normalt føde nok. Det er dog ikke alle vore fugle, der holder op med at synge nu. Sanglærken kan som regel høres det meste af sommeren, og også flere andre fugle synger stadig deres sang af og til.

I vandhullerne vrimler det med liv. Der er mængder af salamander-larver og haletudser, og hvis vejret er godt, varer det ikke længe, før de første små frøer kravler på land. Overalt på planterne ved vandhullet ser vi nu de små, brune ravsnegle, hvis det er lidt fugtigt i vejret.

Der er insekter alle steder. På marker og enge ser vi dagsommerfugle, biller, tæger, stankelben, bier, humlebier og hvepse. Der er også fuld aktivitet overalt i myretuerne.

Ved vandhullet vrimler det med vandnymfer og ægte guldsmede. Mange af dem er i gang med at lægge æg. På planterne ved bredden sidder de sløve dovenfluer sammen med flere forskellige slags vårfluer. Her finder vi også flere arter af sivbukke. Sivbukke er små grønne, brune eller violette, metalskinnende biller, som ligner hinanden så meget, at selv eksperter har vanskeligt ved at adskille dem.

Ved åen ses de smukke, blå pragtvandnymfer. De sidder ofte og soler sig på grene og buske nær åen, men af og til ser man dem også flyve rundt over åen og jage døgnfluer, vårfluer og andre slags insekter.

I første halvdel af juni begynder de første markgræshopper at synge. Man lægger især mærke til lynggræshoppen, som er en af vore mest almindelige græshopper. Dens sang, der lyder som en tikkende symaskine, kan høres overalt på frodige marker og enge. Enkelte andre markgræshopper synger også nu, men de fleste markgræshopper starter normalt først med at synge, når vi nærmer os slutningen af måneden.

  • Hvad finder vi på stranden. Brug: Strandnøglen


    Andre aktiviteter og ture i juni
  • Lær de sidste fuglestemmer, inden fuglene holder op med at synge for i år.

  • Tag på kanotur på åen eller søen for at se på ænder, blishøns, lappedykkere. Måske er I også så heldige at se en isfugl.

  • Tag på sommerfugletur på engen eller i skoven. Prøv at se, hvor mange forskellige sommerfugle I kan finde – og kende.

  • Arranger en dejlig aftentur for at se på flagermus. På denne årstid er de fleste aftener og nætter som regel så lyse, at man let kan se flagermusene flyve. Lyt også til dem med flagermusedetektoren og prøv at finde ud af, hvor mange forskellige slags flagermus, I kan høre.
  • Tag på aftentur for at lede efter pindsvin. Tag lommelygte med.

  • Find det nærmeste vandhul for at se vandnymferne lægge æg. Prøv at beskrive og tegne æglægningen.

  • Smut ned til en solrig og varm eng eller mark for at lytte efter syngende markgræshopper. Prøv om i kan finde de syngende græshopper. Det er ikke altid helt let.

  • Tag på tur til åen for at se efter pragtvandnymfer og den store døgnflue.

 

 

Rålam
Rålam

Rød vandnymfe findes i damme og vandhuller
Rød vandnymfe findes i damme og vandhuller

Almindelig blåfugl
Almindelig blåfugl

Juli _

Juli - en rigtig sommermåned

Juli er en rigtig sommermåned. Og det er også sommerferie. Derfor skal det jo helst være godt vejr med varme og solskin. Sådan er det heldigvis også tit, men ikke altid. Også i juli kan der være lange perioder med regn, blæst og køligt vejr.

Så må man klæde sig godt på og få det bedste ud af det. Der er stadigvæk mange spændende ting, som man kan foretage sig – også selv om man synes, at vejret driller.

Dagene er endnu meget lange, og det bliver stadig lyst meget tidligt om morgenen. Nætterne er lyse, men sidst på måneden begynder det igen at blive rigtig mørkt om aftenen. Nu kan man se sommertrekanten, som består af tre kraftigt lysende stjerner fra tre forskellige stjernebilleder: Svanen, Lyren og Ørnen.

Dyrene

De fleste dyr er mest aktive om natten, og hvis man vil se rådyr eller krondyr, må man ud meget tidligt om morgenen. Lige før det bliver rigtigt lyst, står dyrene tit og græsser på marker i skovkanten, og så kan man af og til få dem at se. Sidst på dagen kommer de tit frem igen, når det begynder at blive mørkt. Så kan man også få et kik på dem.

Hvis man er ude at køre, når det er mørkt, møder man måske grævlingen. Grævlingen ser man næsten aldrig om dagen, men om natten løber den meget rundt. Hvis man kører på veje nær skoven eller andre steder, hvor der lever grævlinger, ser man måske lige pludselig dyret i billygternes skær. Grævlingen trasker roligt over vejen, og det ser ud, som om den er ligeglad med bilen og lyset. Derfor skal man passe på, hvis man kører på de små veje i områder, hvor der er mange grævlinger.

Hvis man er på tur ved stranden, kan man være heldig at se den lille hval, marsvinet. På denne tid af året svømmer marsvinene tit rundt alene, men man ser også af og til en hun med sin unge. De små hvaler er tit ret langt ude på havet, men det sker også, at de kommer helt ind til stranden. Somme tider er meget tæt på dem. Man ser kun ryggen og den karakteristiske rygfinne, når hvalerne kommer op i overfladen for at ånde. Hvis man er tæt nok på dem, kan man også høre den lidt hule lyd, når marsvinet ånder ud og ind.

I skumringen ser vi flagermus, der er på jagt. De flyver især på lune aftener, hvor der er masser af insekter på vingerne.

De fleste fugle er holdt op med at synge, men der er stadig fuglesang rundt omkring. Sanglærken synger over markerne, og man hører den også, når man er ved stranden. Den lille fugl svæver over klitterne og klithederne. Prøv at lægge mærke til det. Du hører næsten altid sanglærken, når du er ved stranden for at bade.

Selvom det er midt på sommeren, er de første fugle allerede begyndt at flyve mod syd. Det gælder bl.a. forskellige vadefugle som rødben, strandskade, almindelig ryle og stor regnspove. De samles i store flokke og begynder deres træk sydpå.

Ved vandhullerne er det nu ved den tid, hvor masser af små, nyforvandlede frøer og skrubtudser kravler på land. Især hvis vejret er lunt og fugtigt. Så kan der være en vrimmel af de små, nye padder. Salamandrene er ved at være færdige med at yngle, og de forlader også så småt vandhullerne på denne tid.

Insektlivet kulminerer her midt på sommeren. Det vrimler overalt med sommerfugle, græshopper, biller, myrer, guldsmede, bier og hvepse, hvis vejret er godt.

I og på vandhullet er der også meget liv. De fleste voksne vandtæger og skøjteløbere er døde, men det vrimler med små og store nymfer. Inden længe er der igen masser af voksne vandtæger og skøjteløbere alle steder.

De første løvgræshopper begynder at synge i løbet af juli. En af de første er vortebideren, som især kan findes på tørre, sandede marker og i klitter. Vortebideren synger om dagen, når solen skinner, og dens sang kan høres mere end 50 meter væk. Hvis man er ved stranden, kan det være, at man lægger mærke til dens skarpe og lidt skærende sang, når man går igennem klitterne.

På marker og enge med mange blomster kan man nu møde de flotte, røde og sorte køllesværmere. Det er små sommerfugle, som er fremme i solskin. Der findes flere forskellige arter, og flere af dem er sjældne. Den mest almindelige er seksplettet køllesværmer, som man heldigvis stadig kan finde mange steder i Danmark.

Det er også nu, man kan være heldig at finde den mærkelige sankthansorm. Sankthansormen er ikke en orm, men en bille. Den er meget speciel, for den kan nemlig lyse. Sankthansormen kan findes mange steder i Danmark, men den er ikke almindelig. Den holder til på fugtige marker og enge – ofte nær søer og vandløb. Hvis man vil prøve at finde billen, skal man lede efter den, når det er blevet helt mørkt. Så kan man måske finde hunnen, der ligger i græsset og udsender et tydeligt gul-grønt lys.

Aktiviteter og ture i juli

  • Tag på morgentur eller aftentur for at finde rådyr eller krondyr. Et godt sted at se krondyr er i de store, vestjyske hedeområder mellem Blåvandshuk og Oksbøl. Her kan man somme tider se næsten 100 krondyr på en morgen- eller aftentur.
  • Hvis vejret er lidt kedeligt, kan man gå en strandtur og lede efter sneglehuse, muslingeskaller og andre spændende ting i opskyllet. Måske finder man også rav!
  • Når man er ved stranden, og vejret er godt, kan man prøve at fange hesterejer. Man skal bruge et redskab, der kaldes en rejehov. Den kan man tit købe i butikker ved stranden. Hesterejer kan spises ligesom almindelige rejer, og de smager lige så godt. De bliver ikke røde, når de bliver kogt, men det betyder ikke noget.
  • Tur i klitten eller på heden for at finde vortebideren. Man kan let høre den synge, men selvom vortebideren er en meget stor græshoppe, er den slet ikke så let at finde, når den sidder i lyngen eller i græsset. Husk, at vortebideren kun synger, hvis solen skinner.
  • Tur til dammen for at se de små, nye frøer og skrubtudser gå på land. Det skal helst være lunt og fugtigt, og det må godt småregne lidt.
  • Tur for at finde de flotte køllesværmere og andre dagsommerfugle. De bedste steder at lede er på solrige marker og enge med mange vilde blomster.
  • Nattur for at lede efter den lysende sankthansorm. Billen er ikke almindelig, men man kan prøve at lede på fugtige marker og enge tæt ved søer, moser og vandløb. Man skal lede, når det er helt mørkt. Så er det lettest at få øje på det lille, gul-grønne lys. Man har de største chancer for at finde sankthansormen på lune, lidt fugtige nætter i begyndelsen af juli.

 

 
Nu er det sommer
Nu er det sommer

Marsvin
Marsvin

Klyde
Klyde

Vortebider
Vortebider

Isblåfugl
Isblåfugl

Seksplettet køllesværmer
Seksplettet køllesværmer

August _

August er den sidste sommermåned

August er en dejlig måned, hvor der tit er lange perioder med sol og varme. Det er også nu, hvor vi for alvor kan opleve lumre og overskyede dage, der ender med tordenvejr og voldsomme regnskyl.

På marker og enge er der masser af blomster, og på heden blomstrer lyngen. Det er i denne tid, bierne producerer den dejlige lynghonning, som mange holder meget af.

Dagene er begyndt at blive kortere. Man lægger også mærke til, at der tit er meget dug om morgenen. Det begynder at blive forholdsvis tidligt mørkt om aftenen, og det bliver rigtig mørkt nu. På nattehimlen er Mælkevejen meget dominerende, og man ser mange stjerneskud i august.

Dyrene

De fleste dyr er stadig mest aktive om natten. Man må ud tidligt om morgenen eller sent om aftenen, hvis man vil se rådyr eller ræve.

Nogle af de små dyr er dog aktive om dagen. Det gælder bl.a. spidsmusene. De gemmer sig næsten altid nede i græsset, og man ser dem ikke så tit. Men man kan tit høre dem. Spidsmus har nogle uregelmæssige skrig, som man kan høre på denne årstid. Skrigene ligger i et meget højt leje – man siger, de er højfrekvente – og mange ældre mennesker kan ikke høre, når spidsmusene skriger.

Spidsmus har flere slags skrig, men man hører mest skrigene fra to spidsmus, som forsøger at jage hinanden væk. Spidsmusene skriger tit fra grøftekanter og andre steder, hvor der vokser højt græs. Selvom man let kan høre dem, er det ikke sikkert, at man kan få øje på dem.

I august er der som regel mange lune aftener, og insektlivet er nu på sit højeste. Derfor er flagermusene også meget aktive. Der er masser af føde til dem nu, hvor der er store mængder af insekter på vingerne.

Næsten alle fuglene er færdige med at synge, og der er allerede mange, som er begyndt at trække sydpå. Det gælder blandt andet mange af vadefuglene og forskellige rovfugle som for eksempel hvepsevåge, musvåge og fiskeørn. Også svaler og stære samler sig og begynder at forberede sig på trækket.

Det er i august, at gråænderne skifter svingfjerene i vingen. Man siger, at de fælder deres fjer. Mens det foregår, kan ænderne ikke flyve, og derfor skiftes kropsfjerne også ud, så ænderne får kamuflage-farver. Det betyder, at de ellers så flotte andrikker bliver brune ligesom hunnerne.

Ved søerne i byernes parker ser man derfor kun ”hunner”. Mange mennesker bliver bekymrede, fordi de tror, at alle andrikkerne er døde. Nogle bliver vrede. De mener, at det er jægerne, der har skudt alle andrikkerne, men det er ikke rigtigt. Andejagten begynder i øvrigt ikke før den 1. september.

Men hannerne er der. De ligner bare hunnerne til forveksling. Men prøv at kigge på næbbet – her kan man se forskel. Hvis næbbet er gult, er det en andrik! Hunnerne har brunt næb.

Ved vandhullet ser vi stadig små, nye frøer, der går på land. Også de små, nye salamandre begynder at forlade vandet.

Skovfirbenet føder sine 5-7 unger nu, og i slutningen af måneden kommer de første små markfirben ud af æggene. De voksne markfirben er i øvrigt meget aktive, hvis det er godt vejr. Man kan tit være heldig at se de meget flotte, grønne firben, hvis man er på tur i klitterne.

Det er en god tid til en fisketur. På de store søer kan man tit opleve ”aborre-sjov”. Aborrerne jager store stimer af småfisk som smelt eller løje, og når småfiskene er blevet presset op mod overfladen, kommer mågerne og deltager i jagten. Her er et værre leben og larmen, og så kan man være heldig at få en god fangst at store, flotte aborrer.

Det er også nu, hvor ålen begynder at trække ud gennem åerne for at komme ud i havet og videre over til Sargassohavet, hvor den yngler. De ål, der vandrer, æder ikke, og dem kan man ikke fange med fiskestang. Men der er mange, der sætter ruser og fanger ålene på den måde.

I august er edderkopperne rigtig kommet i gang. Om morgenen ser man korsedderkoppens spind, som man især lægger mærke til, hvis det er fyldt med dugdråber.

På marker og tørre overdrev er der spind overalt. Der er mange forskellige slags spind, og det er ikke til at overskue, hvor mange forskellige slags edderkopper, der findes på lokaliteten. Men det er mange. I alt findes der ca. 500 forskellige slags edderkopper i Danmark, og mange af de store og flotte arter laver spind.

En af de mest spændende edderkopper er hvepseedderkoppen, som er fremme her i august. Dens spind, som er meget let at kende, findes især på sydvendte og solvarme marker med halvhøj vegetation. Hvepseedderkoppen blev første gang fundet i Danmark i 1992, men den har bredt sig meget og findes nu mange steder. Den breder sig nok stadig, og det er værd at lede efter den. Hvepseedderkoppen er en meget flot og imponerende edderkop.

Hvepseedderkoppen lever især af græshopper, og dem er der mange af. Her i august er alle vore græshopper fremme – både løvgræshopper og markgræshopper.

Det er også her i eftersommeren, at man kan træffe på svirrefluer og mariehøns i meget store mængder. Somme tider vandrer dyrene, og så kan det næsten blive for meget af det gode.

Gedehamsene er ved at være færdige med at opfostre larver. Så har de voksne tid til at flyve rundt og lede efter søde sager. Det er nu, at gedehamsene kan være en plage.

Mere fredelige er de mange flotte takvinger, der flyver rundt. Vi ser nældens takvinge, dagpåfugleøje, admiral og tit også tidselsommerfugl. Er man rigtig heldig, oplever man også den store, flotte sørgekåbe. Takvingerne kommer gerne ind i haverne for at besøge sommerfuglebuske og andre blomster, så man kan let få dem at se.

Aktiviteter og ture i august

  • På tur for at lytte efter spidsmus. Prøv at lave lydoptagelser af deres stemmer. Det er ikke let, og man skal være meget tålmodig. Men det er spændende, og bagefter kan man prøve at arbejde med lydene, hvis man har et lyd-program på sin computer.
  • Tur for at lede efter den flotte og farvestrålende hvepseedderkop og dens spind. Man skal lede på varme, sydvendte marker eller skråninger med halvhøjt græs. I disse år findes hvepseedderkoppen på flere og flere nye lokaliteter. Måske kan du også finde den i dit område.
  • Tur efter græshopper. Nu er alle vore græshopper fremme. Græshopperne ligner hinanden meget, men de har hver deres sang. Prøv at lytte – hvor mange forskellige græshopper kan du høre?
  • Tur til stranden for at se på vadefugle. Et godt sted er Rømø, hvor der mange forskellige slags vadefugle. Også mange andre steder i landet er det muligt at se vadefugle. Kør ud til områder, hvor havbunden bliver tørlagt ved lavvande, så kan man ofte se store mængder af vadefugle pikke i bunden efter snegle, muslinger og andre smådyr.
  • Fisketur efter aborre. Aborrer fanges med spinnere, blink, jigs eller orm. Prøv at fiske i forskellige dybder. Nogle dage findes aborrerne ved bunden, andre dage længere oppe i vandet.
  • Vi lyslokker efter natsommerfugle. På den måde oplever vi mange arter, som aldrig flyver om dagen, og som vi ellers aldrig ville få at se. På en lun, overskyet aften tiltrækker man tit rigtig mange insekter. Ikke kun natsommerfugle, men også vårfluer, netvinger og flere andre.
  • Vi sukkerlokker med snore efter insekter (læs, hvordan man gør i temaet: Træk – dyr på rejse). Om dagen kommer der sommerfugle, svirrefluer, biller og mange andre. Også stor gedehams kan somme tider findes på snorene. Om aftenen kommer der andre slags insekter – for eksempel natsommerfugle, skorpionfluer, netvinger og vårfluer. Prøv at notere, hvor mange slags insekter, du kan kende.
  • Tur i klitten for at lede efter det flotte og farvestrålende markfirben. Her er også hugorm. På denne årstid er det bedst at lede tidligt om morgenen eller sent på eftermiddagen. Så sidder dyrene tit og soler sig på steder, hvor man kan få øje på dem.

 

 
Tidselsommerfuglen ses de fleste år
Tidselsommerfuglen ses de fleste år

I nogle år kan gedehamsene være en plage i denne måned
I nogle år kan gedehamsene være en plage i denne måned

Aborre
Aborre

Hvepseedderkop med ægkokon
Hvepseedderkop med ægkokon

September _

September er den første efterårsmåned

Det begynder at blive køligt om natten. Der er også tit meget dugget og fugtigt – og af og til tåget – i de første morgentimer. Men solen varmer stadig godt, og vi kan få mange fine dage med flot, blå himmel.

I begyndelsen af september er dagen stadig længere end natten, men mod månedens slutning er det forbi. Den 23. september er det efterårsjævndøgn. På den dato er dag og nat lige lange. Fra nu af bliver dagene kortere og kortere.

I haverne er der masser af moden frugt. Nu kan vi plukke æbler, pærer og blommer. Hasselnødderne er ikke modne endnu, men det varer ikke så længe.

På himlen er Mælkevejen meget tydelig. Inde midt i Mælkevejen kan vi se det store stjernebillede Svanen. Lige ved siden af Svanen finder vi det lille stjernebillede Lyren med den meget kraftige stjerne Vega.

Dyrene

Der er mange mus i september. Musene har fået unger – flere kuld – hele sommeren, og der er som regel masser af føde i naturen lige nu. Det varer lidt endnu, inden musene begynder at søge ind i vore huse.

Der er mange slags dyr, som lever af mus. De nyder godt af det, hvis det er et godt museår. Af kendte musejægere kan nævnes ugler, tårnfalk, kat, ræv, husmår, lækat og mange andre. Også hugormen er en ivrig musejæger.

Spidsmusene er stadigvæk meget aktive. Man hører tit deres skrig, hvis man går tur i mark og skov.

Flagermusene er også fremme. De skal have fyldt depoterne op, inden de går i vinterdvale. Blandt andet er sydflagermusen meget aktiv her i september. Den går tidligt i dvale. Som regel allerede i begyndelsen af oktober.

Man lægger også meget mærke til fuglene. Mange af dem er begyndt at trække mod syd, og vi kan se meget store flokke af vadefugle ved kysterne. September er også en af de måneder, hvor mange rovfugle trækker igennem landet. Hvis man besøger et af de gode træksteder, kan man være heldig at se mange forskellige slags rovfugle på en enkelt dag.

Svalerne er her stadigvæk – men ikke længe. Især om morgenen kan vi se dem i store flokke på telefontråde og lignende steder. De tager snart af sted. Også stærene samler sig i kæmpestore flokke. I Marsken i Sønderjylland kan man de berømte, kæmpemæssige flokke af stære, som kaldes ”sort sol”.

Man skulle tro, at det var helt slut med fuglesangen. Men der er faktisk flere småfugle, der synger lidt igen. Ikke så ivrigt som om foråret, men alligevel ganske fint. Vi hører for eksempel rødhals, gærdesmutte, solsort, løvsanger og gransanger.

De fleste små frøer har nu forladt vandet. Og de store frøer og skrubtudser vandrer meget rundt nu. Især hvis det er lunt og fugtigt i vejret.

På varme solskinsdage bliver man somme tider overrasket af frøer, der kvækker. Her i september kan man måske pludselig høre den larmende løvfrø. Det kan somme tider være en sjov oplevelse. Det sker nemlig af og til, at man på tidsler og i andre høje urter finder løvfrøen sammen med den store grønne løvgræshoppe. Her sidder de og synger i munden på hinanden. Hvis man finder de to dyr sammen, kan man let se, at løvfrøen er meget lille. Den er nemlig mindre end græshoppen.

Der er stadig masser af insekter og edderkopper, hvis vejret er godt. De flotte bredtæger er blevet voksne. Mange af dem gemmer sig i vegetationen, men enkelte arter – blandt andet stribetægen – sidder frit fremme og er lette at få øje på. Man ser også tit torntægen – en anden stor bredtæge. Torntægen er et rovdyr, der angriber og udsuger mange andre insekter. Den ”angriber” i flok, og man ser tit 5-8 torntæger, der sidder og udsuger det samme bytte.

Der er mange flotte sommerfugle i september. Citronsommerfuglen er fremme, og nældens takvinge, dagpåfugleøje og som regel også admiralen ses overalt. De kommer ind i vore haver og suger nektar på mange forskellige slags blomster. Flere af dem – især admiralen - søger meget ivrigt til halvrådne nedfaldsfrugter. Blommer er de bedste. Hvis man er meget heldig, får man måske også besøg en stor, flot sørgekåbe.

Ved søen og dammen ser vi stadigvæk mange guldsmede. Men det er næsten kun mosaikguldsmede og hedelibeller, der er på vingerne så sent på året. De andre guldsmede er stort set færdige med at flyve for i år.

Der er masser af græshopper. Alle vore arter – både løvgræshopper og markgræshopper – er aktive nu. På solrige dage og lune aftener er der masser af græshoppesang.

Der er også store mængder af forskellige edderkopper. Og det er her i september, vi ser de fleste og de flotteste edderkoppespind. Alle kender korsedderkoppens imponerende spind, men der er mange andre slags edderkoppespind.

Aktiviteter og ture i september

    • Vi banker efter bredtæger og andre insekter. Vi skal bruge en paraply og en kort stok. Man holder paraplyen under en busk eller en gren, og så banker man let på busken eller grenen. Det er nok med et forholdsvis let slag. Man skal jo ikke ødelægge busken. Når man banker, lader dyrene sig falde ned og ender i paraplyen. Så kan man undersøge fangsten. Se også Temaet: Vi ser på insekter.
    • Tur til en lokalitet, hvor vi kan se rovfugle på træk. Gode steder er bl.a. Blåvandshuk, Stevns Klint, Stigsnæs, Gedser og Dueodde.
    • Find flotte korsedderkoppe-spind. Hvor store kan de blive? Mål dem. Prøv at tage flotte fotos af spindene.
    • Tag på tur til stranden. Find sneglehuse og muslingeskaller i opskyllet. Hvor mange forskellige kan I finde. Prøv at tage en vandmand op i en stor balje. Kig grundigt på den. Tegn den.
    • Prøv:

Strandnøglen

  • Tur til kysten for at se på vadefugle.
  • Vi prøver at lokke de flotte takvinger til med halvrådne og gærede blommer. Det skal være godt vejr med sol og varme. Pas på gedehamsene – de møder også op! Når det bliver mørkt, kan man kigge til lokningen igen. Nu sidder der sikkert mange natsommerfugle og andre insekter på blommerne.
  • Bytur for at kigge på flagermus. På denne tid af året søger mange af flagermusene ind i byen for at jage insekter ved gadelamper og andre stærke lyskilder.

 

 
Sort sol
Sort sol

Korsedderkop
Korsedderkop

Stribetæge
Stribetæge

Admiraler på sukkersnore
Admiraler på sukkersnore

Oktober _

Oktober er en rigtig efterårsmåned

Dagene begynder at blive kortere, og solen står efterhånden ret lavt. Det er som regel også nu, vi får den første nattefrost. På stille og klare nætter sniger temperaturen sig let ned på 2-3 graders frost.

Oktober er en måned, hvor vejret kan skifte meget – og hurtigt. Der kan være solrige og varme perioder, hvor man næsten synes, det er sommer igen. Så skifter det lynhurtigt, og pludselig oplever vi de første rigtige efterårsstorme med køligt vejr og masser af regn. Efter sådan et par storme har de fleste af skovens træer tabt deres blade. Det er for alvor efterår.

Det bliver tidligt mørkt, og det bliver meget mørkt nu. Det er en god tid, hvis man vil studere stjerner og planeter. Men man skal klæde sig godt på. Flotte og stjerneklare nætter betyder også kolde nætter på denne tid af året.

Dyrene

Mange af vore pattedyr er ved at gøre sig klar til vinteren. Egern og mus samler nødder, agern og bog – de laver forråd til vinteren.

Andre dyr æder løs, så de kan få fyldt depoterne op, inden de går i vinterdvale. Det gælder blandt andet pindsvinet og alle vore flagermus. Vi kan stadigvæk se brunflagermus, dværgflagermus og andre flagermus jage i skumringen, men det er snart slut. Så finder dyrene deres vinteropholdssteder og sætter sig til at sove vintersøvn.

Også hasselmusen – som ikke er en mus, men en syvsover – går i dvale i løbet af oktober.

Rådyr og kronhjort går ikke i dvale. Tværtimod ser vi mere til dem på denne årstid. De kommer tit frem om dagen for at græsse på marker nær skoven. Hvis man bor i et område, hvor der lever kronhjorte, kan man også høre dyrene. Det er parringstid – kaldet brunsttid – hvor hannerne kæmper om hinderne. Udover kampene udstøder hannerne også høje og kraftige brøl, som man især hører om natten og tidligt om morgenen.

Svalerne og de fleste af vore andre trækfugle er nu fløjet sydpå. Til gengæld får vi besøg af masser af fugle fra vore nordiske nabolande. Mange fugle trækker igennem Danmark – for eksempel mange slags rovfugle – men der er også mange andre, som bliver her i længere eller kortere perioder. Især kommer der tit store flokke af kvækerfinker.

Frøer og tudser er også ved at forberede sig på vinteren. De går snart i dvale nede på bunden af dammen eller nede i jorden. Skrubtudsen graver sig også gerne ned i vores kompostbunke. Her er der lunt og godt. Så længe det ikke er alt for koldt, er frøer og tudser dog temmelig aktive. Der skal ædes så meget som muligt inden dvalen. På milde og fugtige dage kan man derfor stadig se masser af padder, der kravler rundt og leder efter føde.

Oktober er en god fiske-måned. Der er mange muligheder. Man kan tage til stranden og fiske efter fladfisk, eller man kan fiske på søen efter aborre, gedde eller sandart. Ved åen er der gode muligheder for at fange ørred. Men det er ved at være slut med at fiske efter ål. Ålen bryder sig ikke om koldt vand, og når vandtemperaturen falder til under ca. 8 grader, gemmer ålen sig i mudderet på bunden af søen eller dammen. Nu går den i en slags dvale, og den kommer først frem igen næste forår, når vandet er blevet varmet op igen.

Markfirbenet og snogen går tidligt i dvale. Som regel allerede i slutningen af september eller først i oktober. Dem ser vi ikke, før det bliver forår igen. Hugormen og det almindelige firben er dog stadig aktive på solrige og lune dage. Men det varer ikke så længe. Så går de også i vinterdvale.

Hvis solen skinner, og vejret er godt, flyver der endnu mange insekter rundt i haven og på marker og enge. Citronsommerfuglen, admiralen og flere af de andre store takvinger er meget aktive, og der kommer stadigvæk mange slags natsommerfugle til lys om natten.

Også ved små søer og damme er der meget liv. Her kan vi stadig finde flere slags guldsmede, og vi ser flere forskellige slags vårfluer. Vårfluerne sidder som regel stille på siv og planter ved bredden, men der kan være mange af dem. På dammens overflade løber skøjteløberne rundt, og også nede i vandet er der stor aktivitet. Hvis vandet er rent og klart kan vi se vandtæger, snegle, vandbænkebidere og masser af andre små dyr.

Vi kan stadigvæk høre græshoppesang. Men kun, hvis solen skinner. Græshopperne sidder og synger på de mest varme steder, de kan finde. Vi finder dem som regel på sydvendte, små bakker eller i lune solbeskinnede skovbryn. Der er både markgræshopper og løvgræshopper, og flere af dem bliver ved med at synge, indtil det for alvor bliver frostvejr.

Andre aktiviteter og ture i oktober

  • Tur i skoven for at kigge på flokke af kvækerfinker, bogfinker og andre trækkende fugle.
  • Morgentur for at høre kronhjortene brøle. Det foregår lige nu.
  • Tur på heden eller til klitten for at se, om vi kan finde hugormen og det almindelige firben. På denne tid af året de ligger de tit frit fremme og soler sig, hvis vejret er godt.

 

 
Kronhjorte-hannerne kæmper om hinderne
Kronhjorte-hannerne kæmper om hinderne

Kvækerfinke
Kvækerfinke

Gedde
Gedde

Hvis vejret er godt, kan man stadig være heldig at se det hvide C
Hvis vejret er godt, kan man stadig være heldig at se det hvide C

Grøn bladspringer er en af vore største cikader. Den kan ses det meste af oktober
Grøn bladspringer er en af vore største cikader. Den kan ses det meste af oktober

November _

November er den sidste efterårsmåned


Dagene er nu ved at være korte, og især i slutningen af måneden er der ofte frost om natten. Det sker, at der kommer sne i november, men ellers er vejret tit gråt, trist og vådt. November er normalt den måned, hvor det regner mest. Hvis der har været et par efterårsstorme i oktober, har de fleste løvtræer nu smidt deres blade.

Det bliver tidligt mørkt, og det er en god tid at kigge på stjerner og lære stjernebillederne at kende. Hvis man har et stjernekort, kan man prøve at finde nogle af de mest kendte stjernebilleder som Karlsvognen og Cassiopeia.

Dyrene

I skoven er de fleste dyr stadig aktive. Råbukken fælder sit gevir, og hvis man er meget heldig, finder man de flotte takker i skovbunden. Her ligger de dog ikke særlig længe. Inden der er gået ret lang tid, er takkerne nemlig som regel blevet ædt af mus og andre smådyr.

Så længe det ikke er blevet rigtig koldt, er flagermusene stadig på jagt. De skal nå at æde så meget som muligt inden vinterdvalen.

Husmus og halsbåndmus går ikke i dvale. I stedet søger de ind i vore huse. Hvis man har mus i huset, skal man nok opdage det. Hvis man har kat, er der nok ikke mange mus i huset, men ellers kan det være irriterende med mus i køkkenet. Man kan prøve at bruge fælder, hvor man fanger musene levende. Så kan man sætte dem tilbage i naturen. Man skal dog flytte dem langt væk, ellers kommer de tit tilbage. Mus er nemlig utrolig gode til at orientere sig og finde vej.

Nu, hvor træerne står uden blade, er fuglene igen meget lette at få øje på. Og der er mange af dem lige nu. Hvis man går tur i skoven, ser man både de fugle, der lever fast i skoven samt masser af trækkende fugle. Lige nu er der tit store flokke af bogfinker, kvækerfinker, grønsiskener og andre fugle, der er på træk.

Frøer og tudser ser man ikke meget til. De er gået i dvale nu, og de kommer først frem igen, når det bliver forår.

Selvom vi nærmer os vinteren, er der stadig insekter på vingerne. På lune solskinsdage kan man se takvinger som nældens takvinge og dagpåfugleøje. De leder efter de sidste dråber nektar inden overvintringen. Måske ser man også et par admiraler og en enkelt tidselsommerfugl, der forsøger at trække sydpå.

Der flyver også stadigvæk guldsmede rundt ved dammen. Man lægger især mærke til den blå mosaikguldsmed samt nogle små røde guldsmede – de kaldes hedelibeller.

Den almindelig markgræshoppe har været fremme siden juni, men dens sang kan stadig høres på lune og solrige novemberdage. Også buskgræshoppe – en lille løvgræshoppe – er fremme endnu. Den findes især i krat og skovbryn, og den synger, indtil der kommer hård frost.

Der kommer stadigvæk insekter til lamper og oplyste vinduer, når det er aften. Lille frostmåler – en natsommerfugl – er en af dem, som man tit ser. Den flyver til helt hen i december. Også almindelig netvinge kommer til lys. Man finder den desuden indendørs på denne årstid. Den søger nemlig ind i huse og garager for at overvintre.

Det er også tiden, hvor vintermyggene kommer frem. Hvis solen skinner, kan man se myggene sværme i stort tal på steder, hvor der er læ.


Ideer til aktiviteter i november

Fisketur til stranden for at fange fladfisk. Inden fiskeriet starter, skal man have fat i agn. Det kan være sandorm, man selv graver op ved lavvande eller har købt hos den nærmeste fiskegrejshandler. Læs også temaet om lystfiskeri her: "Temaer": Tema om lystfiskeri

I november skifter lækatten sin pels. Lækatten er det eneste danske pelsdyr, der skifter farve fra brun om sommeren til hvid om vinteren. "Tegnefilm": Lækatten skifter pelsfarve Snart er det tid til at fodre fugle! Læs her, hvordan I selv kan tegne og bygge et foderbræt eller en foderautomat. Alle kan være med. "Tema": Vi fodrer fugle

Andre aktiviteter og ture i november Hvis man er på skovtur, kan man prøve at lytte efter buskgræshoppen. Sangen består at korte, skarpe ”sritt”, der gentages med 2-3 sekunders mellemrum. Sangen kan høres ca. 15 meter væk, men selve græshoppen er vanskelig at få øje på. Den sidder tit og gemmer sig i brombærkrat eller i visne brændenælder. Prøv at finde den.

Tag på en tur til stranden. Her man altid finde mange flotte sneglehuse og masser af andet opskyl. Prøv at se, hvor mange skaller af forskellige snegle og muslinger, I kan finde.


Brug: Strandnøglen

Byg fuglekasser og hæng dem op. Fuglene yngler jo ikke nu, men de vil gerne gemme sig fuglekasserne, når det bliver rigtig koldt. Mange fugle vil også helst bygge rede i kasser, der ikke er helt nylavede.

 

 
Grågæs på træk
Grågæs på træk

Hvis vejret er godt, ser man stadig guldsmede. Her blå mosaikguldsmed - han
Hvis vejret er godt, ser man stadig guldsmede. Her blå mosaikguldsmed - han

Hvis vejret er dårligt, kan man bygge fuglekasser
Hvis vejret er dårligt, kan man bygge fuglekasser

Vintermyggene sværmer
Vintermyggene sværmer

Dyndflue i efterårssol
Dyndflue i efterårssol

December _

December er den første vintermåned


Dagene bliver kortere og kortere, og vi nærmer os solhverv - årets korteste dag. Solhverv falder i år den 21. december, hvor dagens længde er på knap 7 timer.

I december er det ved at være rigtig koldt. Der er mange frostnætter, og ind imellem er der også dage med frost og sne. Det er dog sjældent, at sneen bliver liggende særlig længe, og selvom der tit er et tyndt lag is på damme og vandhuller om morgenen, smelter isen oftest i løbet af dagen. Man kan som regel ikke løbe på skøjter endnu.

Det er mørkt en stor del af døgnet, og hvis det er klart vejr, er der gode muligheder for at studere nattehimlen. Lige nu står stjernebillederne Syvstjernen, Tyren og Tvillingerne tydeligt og flot på østhimlen om aftenen. Også Orion – et af de flotteste stjernebilleder – kan ses nu.

Dyrene

Alle vore flagermus og flere andre pattedyr er nu gået i vinterhi. Der er dog stadig mange andre dyr, der er aktive. Hvis der er faldet et tyndt lag sne, kan man som regel finde spor efter rådyr, hare og ræv, når man går tur på marker eller i skoven.

I skoven kan man finde afgnavede kogler, som viser, at forskellige dyr og fugle har været ude for at finde føde. Med nogen øvelse kan man lære at bestemme, hvilke dyr eller fugle, der har gnavet i koglerne. Man finder især kogler, der er behandlet af egern, mus og spætter. I nogle vintre er der store flokke af korsnæb i skoven. De lever også af kogler.

Der er fugle alle vegne. Selv om en del fugle er trukket sydpå, er der stadigvæk mange andre, der bliver i Danmark om vinteren. Samtidig får vi besøg af en masse trækgæster – bl.a. de flotte silkehaler og store flokke af sjaggere.

Ved åen kan man finde vandstæren, og ved søer og kyster ser man store flokke af troldænder, bjergænder og hvinænder, der er kommet trækkende fra nord. Ænder og svaner samler sig i byernes parker, og her kan man tit komme helt tæt på dem.

Det er nu, hvor man skal begynde at fodre havens fugle. Det er vigtigt, at man bliver ved med at fodre, når man først er begyndt. Det er spændende at holde øje med fuglene på foderbrættet, og det varer ikke længe, før det vrimler med mange forskellige fugle, der æder løs af foderet. Måske får man også besøg af den flotte og elegante rovfugl - spurvehøgen. Den opdager nemlig hurtigt, at det vrimler med småfugle ved foderbrættet.

Nu ser vi ikke mere til frøer, tudser og de forskellige krybdyr. De er alle gået i vinterhi, og de dukker først op igen, når det bliver forår.

I søerne er vandet ved at være meget koldt. Derfor samler fiskene sig nu, hvor der er rigtigt dybt. Her er vandet nemlig varmest om vinteren. Fiskene er dog meget sløve på denne årstid. De æder ikke meget, og hvis man tager på fisketur, skal man huske at fiske roligt og langsomt.

Insekterne og de andre smådyr ser vi ikke mere til. Og dog. I åer, damme og vandhuller er der stadig masser af liv. Selvom nogle af vanddyrene går mere eller mindre i dvale nede på bunden, er der dog også andre, der stadigvæk er aktive. Det gælder både snegle og forskellige vandinsekter som døgnfluer, vårfluer og bugsvømmere.


Ideer til aktiviteter i december

Snart er det tid til at fodre fugle! Læs her, hvordan I selv kan tegne og bygge et foderbræt eller en foderautomat. Alle kan være med.

"Tema": Vi fodrer fugle

Hvor er dyrene om vinteren? Nogle dyr trækker, andre går i dvale. Nogle lever under jorden, andre dyr er frit fremme.

Læs hvor de danske dyr tilbringer vinteren: "Tema": Dyrene om vinteren

Nu er det tid til at bygge kasser til fugle og flagermus. Så er kasserne klar, når flagermusene er kommet ud af deres vinterhi - og når fuglene skal til at bygge rede.

"Tema": Vi bygger kasser til fugle og flagermus

  • Andre aktiviteter og ture i december Tag på tur i skoven og hør natuglen tude. Læg mærke til, at uglen har flere meget forskellige slags lyde. Om dagen kan man prøve at finde uglegylp, som viser, hvor uglen holder til.

  • Tag på tur til dammen eller åen for at fange vanddyr. Om vinteren er dyrene ikke så livlige som om sommeren, men der er altid masser af liv. Hvis det er koldt, er dyrene ret sløve, men prøv at putte dem i et akvarium inde i varmen. Så vågner de hurtigt op. Tag også nogle halvrådne blade og vandplanter med hjem. Her gemmer der sig tit en masse små dyr.

  • Nu er det tiden, hvor man kan tage på tur til åen for at opleve den lille sjove vandstær. Vandstæren er en typisk vintergæst, der holder til ved åer og bække, hvor der er god strøm. Den er ikke svær at finde, og den er ikke særlig sky. Læs om vandstæren, inden I tager på tur for at finde den.

  • Tag på tur i skoven for at lede efter afgnavede kogler. Prøv om I kan finde ud af hvilke dyr, der har gnavet i de forskellige kogler. Det er ikke så svært. Læs om spor hos egern, skovmus, stor flagspætte og lille korsnæb.

 

 

Vandstæren kan ses ved åen
Vandstæren kan ses ved åen

Sangsvaner
Sangsvaner

Nu hører man ofte natuglen tude
Nu hører man ofte natuglen tude

Husk at fodre havens fugle
Husk at fodre havens fugle