Find dyr
Dansk landfår
Ovis aries
Indledning
Udseende
Racens historie
Adfærd
Livscyklus
Fakta
Alle afsnit
Medier
 
   
Sjov med dyr
Quiz
 
 
Hvorfor kan du godt lide Det danske landfår?
Af Ole Fogh Nielsen   

Dansk landfår kaldes også for klitfåret _

Tamfåret blev udbredt i Danmark i Yngre Stenalder.

Fåret blev tæmmet i Asien og Mellemøsten for mere end 10.000 år siden og hører til de første af menneskets husdyr. Sandsynligvis er det vilde får, mufflonen, stamfaderen til vores tamme får. I dag lever der vilde bestande af muffloner i Forasien og på middelhavsøerne Sardinien og Korsika.

Fåret kom til Danmark i Yngre Stenalder - det var for ca. 6.000 år siden. Fåret var især velegnet i barske og magre områder, hvor der var for dårlig græsning til heste og køer. Fåret gav kød og mælk til husholdningen, og sammen med fåret kom viden om, hvordan man kunne væve ulden til klæde.

Især på heden i Jylland og i klit- og marskområderne fik fåret betydning. Derfor kaldes dansk landfår også for klitfåret. Dansk landfår er et meget nøjsomt får, der selv i magre områder er i stand til at finde føde året rundt.

Dansk landfår hører til gruppen af langhalede europæiske fåreracer. Det er et forholdsvis lille får med et lille, opret hoved. Hoved og ben er nøgne, det vil sige, at de ikke har uld, men en glat pels. De fleste får har grå eller mørke farver på hoved og ben. Horn hos vædderen ses sjældent.

Dansk landfår giver ikke lige så meget kød som de moderne kødracer, men har en fin uld, som især er velegnet til filtning. Filtning er en særlig metode, der laver ulden til et meget tæt, fast klæde, der er slidstærkt og isolerer godt.

Ligesom med mange af de andre danske husdyrracer begyndte man i 1600-tallet også at krydse det danske landfår med andre fåreracer. I løbet af det 20. århundrede blev dansk landfår overvejende erstattet med importerede racer.

Enkelte avlere holdt dog fast ved den gamle race. Disse bestande danner grundlaget for den nuværende bestand af dansk landfår. Den samlede bestand af dansk landfår er idag på omkring 100 får og 20 væddere. Dyrene findes især på de danske landbrugsmuseer.





Næste afsnit: Udseende

Dansk landrace er oftest hvid, men kan være sort eller gråbrun
Dansk landrace er oftest hvid, men kan være sort eller gråbrun
Tamfåret stammer fra mufflon-fåret
Tamfåret stammer fra mufflon-fåret
Et nyklippet får
Et nyklippet får