Find dyr
Dansk landhøne
Gallus domesticus
Indledning
Udseende
Racens historie
Adfærd
Livscyklus
Fakta
Alle afsnit
Medier
 
   
Sjov med dyr
Quiz
 
 
Hvorfor kan du godt lide Den danske landhøne?
Af Ole Fogh Nielsen   

Den danske landhøne stammer oprindeligt fra Asiens jungler _

De første tamhøns kom til Danmark i Jernalderen.

Alle verdens tamhøns stammer formodentlig fra forskellige racer af vilde junglehøns, som lever i Østasien. De vilde junglehøns findes både i varme, tætte jungler og højt oppe i Himalayas kolde bjerge. Hønsefugle er gode til at tilpasse sig, og de findes næsten overalt på jorden.

Hønen blev formodentlig tæmmet og gjort til husdyr i Asien for omkring 8.000 år siden. Man holdt høns for kødet og æggenes skyld. Høns er meget nøjsomme og hårdføre, og de kan klare sig med meget lidt plads.

I Danmark har man fundet de første spor af tamhøns i møddinger og gravfund fra Jernalderen. Tamhønen er formodentlig kommet hertil med germanske stammer, der indvandrede østfra og bosatte sig i det nordlige Tyskland og i Skandinavien. Den har været her lige siden.

Såvidt man kan se på de arkæologiske fund, ligner de første tamhøns den nuværende landhøne. Man kan derfor formode, at racen stort set har bevaret sit udseende i 2.000 år.

Den danske landhøne er middelstor. Hanen er spraglet i røde, gyldne og sorte, metalskinnende farver. Hønen er mere dæmpet i røde og brune farver. Både hane og høne har hvide øreskiver. Øreskiverne er en hvid hudlap, der sidder under øret.

Mange af de oprindelige egenskaber fra de vilde junglehøns er stadig til stede hos den danske landhøne. Den er hårdfør og nøjsom, særdeles modstandsdygtig overfor sygdomme, og den flyver bedre end de fleste andre hønseracer. Den danske landhøne er desuden en god æglægger, der passer sine kyllinger godt.

Den danske landhøne er en af de ældste og måske en af de sidste landhønseracer i Europa. Der gøres fra mange sider et stort arbejde for at bevare denne gamle husdyrrace for eftertiden.

Næste afsnit: Udseende

Hanen til venstre og hønen til højre
Hanen til venstre og hønen til højre
Hanen er meget farvestrålende
Hanen er meget farvestrålende
Hønen er mere dæmpet i farverne
Hønen er mere dæmpet i farverne