Sortbroget landracesvin _
Det tamme svin stammer oprindeligt fra vildsvinet.
Vildsvinet blev tæmmet i Asien for ca. 9.500 år siden. I Danmark viser fund af knogler og tænder, at svinet har været holdt som husdyr siden Yngre Stenalder for mindst 5.000 år siden.
I gamle dage holdt man mest svin til husbehov. Svineavl havde ikke den store økonomiske betydning, og de fleste gårde havde bare ét eller to svin til egen husholdning.
I slutningen af 1800-tallet blev landbruget moderniseret, og man begyndte at forædle husdyrracerne gennem målrettet avlsarbejde. Det stigende behov for svinekød på de danske middagsborde og nye eksportmuligheder betød, at avl af svin efterhånden fik stor betydning for landbruget. Især eksport af bacon til England kom til at betyde meget økonomisk.
Der findes i dag to gamle svineracer i Danmark, nemlig dansk landrace anno 1970 og sortbroget landracesvin. Den nuværende bestand af sortbroget landracesvin stammer især fra det oprindelige gamle danske landsvin. Racen blev aldrig udbredt, fordi det sortbrogede svin ikke var velegnet til eksportbacon.
Til gengæld har de sortbrogede svin andre fordele. Racen har en høj frugtbarhed og passer særdeles godt på ungerne. De sortbrogede blev af og til krydset ind i andre racer for at tilføre disse bedre frugtbarhed.
Den sortbrogede landrace er mindre end moderne svineracer. Trynen er lang, og ørene er store og hængende. Som navnet siger, har grisen sorte pletter over hele kroppen. Et særligt kendetegn for den sorbrogede landrace er, at de har halstitter. Halstitter er små brusklapper, der sidder på halsens underside.
Næste afsnit: Udseende |
 | | Sortbroget landrace |
|
 | | Vildsvinet er forfader til tamsvinet |
|
 | | Halstitterne sidder på siden af halsen |
|
|
