Find dyr
Tema
Naturhistorier
Artikel
Amerikanske gæster i gadekæret
Afsnit
 
Temaer - Naturhistorier

Amerikanske gæster i gadekæret _ _

Af Thomas Bille

Et stille plop, og så var den væk. Det var gået hurtigt, men de havde alle set den, og ingen var i tvivl. Det var en skildpadde. Det måtte det være. Sådan en tager man ikke fejl af. Men sikken en overraskelse. Og så i det lille, beskidte gadekær, der ellers ikke syntes at rumme andet liv end de små karusser, som børnene af og til havde held til at få i fiskenettet. Tænk engang.

Der har ikke levet vilde skildpadder i Danmark siden slutningen af bronzealderen for omkring 2000 år siden. Synet af en skildpadde, som soler sig i vandkanten i byen gadekær eller i søer og mosehuller, medfører derfor nok en vis naturlig bestyrtelse. Men nogen sensation er det desværre ikke. For skildpadderne er ikke danske - de er gæster fra Nordamerika.

Den rødørede terrapin er en sumpskildpadde fra det østlige USA. Den var tidligere et meget almindeligt kæledyr, indtil importen af de små, grønne "ninja turtles" blev forbudt i 1997. Problemet med den rødørede terrapin var, at den blev stor. Og så svinede den. Interessen for de små søde skildpadder svandt ofte lige så hurtigt, som skildpadderne voksede. Snart var akvariet alt for lille, og vandet var, trods filtrering og jævnlige vandskift, næsten altid beskidt og ildelugtende. Skildpadderne måtte væk. Det var dog vanskeligt at finde nye plejeforældre, og et bankende dyrehjerte eller en stram pengepung bremsede enhver tanke om aflivning. I stedet blev de sat ud i naturen i håbet om, at her skulle de nok klare sig.

Og klare sig, det gjorde de. Rødørede terrapiner kan nemlig sagtens overleve i Danmark. Men uanset hvor spændende ideen om vilde danske skildpadder end måtte lyde, så hører de ikke hjemme her. For rødørede terrapiner er ikke de bedste naboer, og i et vandhul eller gadekær, kan de lave en masse ravage. De har nemlig en glubende appetit og æder, hvad der bliver serveret: vandplanter, insekter, fisk og haletudser. Kan skildpadderne gabe over det, så ryger det indenbords. Ja, selv gabeevnerne er ingen begrænsning. I vandhuller med sumpskildpadder er det faktisk ikke ualmindeligt at finde fisk med store bidsår og manglende finner og frøer og ællinger, som har fået benene eller fødderne bidt af.

Der er nok eksotiske dyr og planter i den danske natur - dyr og planter, som ofte volder store problemer og årligt koster skatteyderne millioner af kroner i bekæmpelse. Der er ingen grund til at tilføre endnu et. Rødørede terrapiner hører ikke hjemme i Danmark, og det er forbudt at sætte dem ud. Det kaldes faunaforfalskning - og det er strafbart. Lad derfor skildpadderne blive i deres akvarier, hvor de hører hjemme.

Rødøret terrapin er fundet i det meste af landet. Den er særlig almindelig i parker og omkring storbyer.af Thomas Bille

Et stille plop, og så var den væk. Det var gået hurtigt, men de havde alle set den, og ingen var i tvivl. Det var en skildpadde. Det måtte det være. Sådan en tager man ikke fejl af. Men sikken en overraskelse. Og så i det lille, beskidte gadekær, der ellers ikke syntes at rumme andet liv end de små karusser, som børnene af og til havde held til at få i fiskenettet. Tænk engang.

Der har ikke levet vilde skildpadder i Danmark siden slutningen af bronzealderen for omkring 2000 år siden. Synet af en skildpadde, som soler sig i vandkanten i byen gadekær eller i søer og mosehuller, medfører derfor nok en vis naturlig bestyrtelse. Men nogen sensation er det desværre ikke. For skildpadderne er ikke danske - de er gæster fra Nordamerika.

Den rødørede terrapin er en sumpskildpadde fra det østlige USA. Den var tidligere et meget almindeligt kæledyr, indtil importen af de små, grønne "ninja turtles" blev forbudt i 1997. Problemet med den rødørede terrapin var, at den blev stor. Og så svinede den. Interessen for de små søde skildpadder svandt ofte lige så hurtigt, som skildpadderne voksede. Snart var akvariet alt for lille, og vandet var, trods filtrering og jævnlige vandskift, næsten altid beskidt og ildelugtende. Skildpadderne måtte væk. Det var dog vanskeligt at finde nye plejeforældre, og et bankende dyrehjerte eller en stram pengepung bremsede enhver tanke om aflivning. I stedet blev de sat ud i naturen i håbet om, at her skulle de nok klare sig.

Og klare sig, det gjorde de. Rødørede terrapiner kan nemlig sagtens overleve i Danmark. Men uanset hvor spændende ideen om vilde danske skildpadder end måtte lyde, så hører de ikke hjemme her. For rødørede terrapiner er ikke de bedste naboer, og i et vandhul eller gadekær, kan de lave en masse ravage. De har nemlig en glubende appetit og æder, hvad der bliver serveret: vandplanter, insekter, fisk og haletudser. Kan skildpadderne gabe over det, så ryger det indenbords. Ja, selv gabeevnerne er ingen begrænsning. I vandhuller med sumpskildpadder er det faktisk ikke ualmindeligt at finde fisk med store bidsår og manglende finner og frøer og ællinger, som har fået benene eller fødderne bidt af.

Der er nok eksotiske dyr og planter i den danske natur - dyr og planter, som ofte volder store problemer og årligt koster skatteyderne millioner af kroner i bekæmpelse. Der er ingen grund til at tilføre endnu et. Rødørede terrapiner hører ikke hjemme i Danmark, og det er forbudt at sætte dem ud. Det kaldes faunaforfalskning - og det er strafbart. Lad derfor skildpadderne blive i deres akvarier, hvor de hører hjemme.

Rødøret terrapin er fundet i det meste af landet. Den er særlig almindelig i parker og omkring storbyer.