Find dyr
Tema
Naturhistorier
Artikel
Blåmejsen - akrobat med UV-dragt
Afsnit
 
Temaer - Naturhistorier

Blåmejsen - akrobat med UV-dragt _ _

af Ragna Lychau

Blåmejsen er en meget smuk lille fugl, som man kan se overalt i Danmark. Om vinteren er blåmejsen er hyppig gæst på foderbrættet, hvor den som en lille akrobat hænger under mejsekuglerne. Fuglene er meget tillidsfulde og de følger nysgerrigt med, når man fylder foderbrættet op. Nogle gange sidder de ganske tæt på.

Blåt er godt
Hanner og hunner ser ens ud - så hvordan finder dyrene en mage af det rigtige køn i yngletiden? Svaret er, at blåmejserne sagtens kan se forskel, selvom vi mennesker ikke kan. Blåmejsens blå farver har en stærk refleksion af ultraviolet, som kan ses af blåmejser, men ikke af os andre. Forskerne har fundet ud af, at hannerne har en mere intens ultraviolet farve end hunnerne, og hunner foretrækker hanner med en meget ultraviolet kulør. Jo mere, jo bedre!

Økologisk myggedræber
Selvom blåmejsen er lille, får den ofte en stor familie. Hunnen lægger nemlig helt op til 15-16 æg. Så mange unger æder en forfærdelig masse insekter - så forældrene har i den grad "vingerne fulde". Vil man gerne være fri for nogle af myggene i haven, er det derfor en god idé at lokke blåmejserne til. Hæng nogle fuglekasser op, så skal fuglene nok flytte ind, når foråret kommer.