Find dyr
Tema
Naturhistorier
Artikel
Den ulykkesbringende stålorm
Afsnit
 
Temaer - Naturhistorier

Den ulykkesbringende stålorm _ _

Af Thomas Bille

Hele gården var på den anden ende. Flere af kvinderne græd åbenlyst, og mændene var forknytte og sammenbidte. Alle tænkte det samme. Det måtte være bedstefar. Han var den ældste og havde skrantet lidt på det sidste. Men han var bare knap de tres. Måske ikke en mand i sin bedste alder, men trods alt for ung til at forlade denne verden. Og måske var det slet ikke bedstefar? Måske var det en af karlene, som ville komme ud for en ulykke? Nogen måtte dog dø, for de havde jo alle set den. Den lille, blanke stålorm som lå på trappestenen, da de kom tilbage fra frokost.

Stålormen er gennem tiderne blevet tillagt en række skæbnesvangre egenskaber. Ikke nok med at den varslede død og ulykke, så var også dens bid giftigt. Ja, selv dens blotte berøring kunne give koldfeber. Og selv om virkeligheden er en anden, ændrer det ikke ved, at det harmløse krybdyr er noget for sig.

Den skælklædte, lemmeløse krop vil i de flestes øjne placere stålormen blandt slangerne. Men en slange er den ikke. Stålormen er en øgle. Groft sagt et firben uden ben. Et nærmere eftersyn vil afsløre, at stålormen har bevægelige øjelåg, et øgleagtigt hoved og stive bevægelse - alle egenskaber, som den deler med øglerne, men ikke med slangerne. Og ligesom firbenene kan den tabe halen.

Netop det at stålormen kan tabe halen, har været ophav til yderligere en række myter. I 1600- og 1700-tallet mente man fx, at hvis man huggede en stålorm over, voksede den straks sammen igen. Ville man forhindre sammenvoksningen, måtte man hurtigt stille sig imellem de to eller flere sprællende kropsdele, så de ikke kunne nå hinanden.

Disse besynderlige egenskaber må man dog lede forgæves efter hos virkelighedens stålorm. Man kan med sindsro samle den op i hænderne uden risiko for hverken forgiftninger eller koldfeber. Og hugger man den over, så dør den. En tabt hale vokser ikke fast på kroppen igen, men med tiden vil en ny dog vokse frem, om end den aldrig når samme længde som den oprindelige. Så selv om stålormen er et mærkeligt og spændende dyr, er der ikke meget magi over den. Varslinger om død og ulykke bør man heller ikke hige - og da slet ikke, når de kommer fra små, blanke krybdyr.

Stålormen findes i næsten hele Danmark, men den lever skjult, så man skal have øjnene med sig, hvis man vil have den at se. Her om sommeren kommer de drægtige hunner dog frem for at sole sig, og dem kan man tit finde om morgenen og eftermiddagen på skovveje og i skovkanter.