Find dyr
Tema
Naturhistorier
Artikel
Det uldne husdyr
Afsnit
 
Temaer - Naturhistorier

Det uldne husdyr _ _

Af Ragna Lychau

Fåret hører til blandt menneskets første husdyr. De ældste fund af knogler fra tamme får er ca. 11.000 år gamle, og de er fundet ved en boplads i det nuværende Irak.

Oldtidens første fåreavlere havde stor gavn af deres firbenene venner. Dyrene leverede friskt lamme- eller fårekød, og man fik også skind, tarme og horn, som man kunne bruge til klæder og redskaber. Men én ting brugte de sjovt nok ikke - og det var ulden. Det var dog slet ikke så mærkeligt endda. De første tamfår havde nemlig glat og kort pels. Først meget senere - sikkert som følge af en mutation - udviklede fårene deres lange underpels af uld. Herefter er der næppe gået lang tid, før vore forfædre fandt ud af at bruge den bløde uld i menneskets tjeneste!

Nøjsom og hårdfør
I yngre stenalder (for omkring 6.000 år siden) var fårene nået til Norden. Stenaldermenneskene holdt fårene som husdyr for kødets og måske mælkens skyld. Først i bronzealderen ved man med sikkerhed, at fårenes uld blev brugt til tøj og tæpper. Arkæologerne har nemlig fundet uldtøj i mange gravhøje fra den tid.
Får er desuden nøjsomme og hårdføre dyr, der kan være ude året rundt. Derfor er det ikke så sært, at bønderne tog det uldne dyr til sig. På Færøerne er fåret nærmest det nationale husdyr, og øerne har endda taget navn efter deres mange får.

Hvidhovedet marskfår
Der findes mange underracer af får, og en af dem er hvidhovedet marskfår. Som navnet antyder hører dyret hjemme i den sønderjyske marsk. Fåret stammer formentlig fra frisiske og tyske marskfår. Hvidhovedet marskfår er et ret stort får. Hunnen kan veje 70-90 kg, mens vædderen kan veje 90-125 kg. Den har uld over det hele, endda på hovedet, så den er godt rustet til marskens forblæste, barske vejr!