Find dyr
Tema
Naturhistorier
Artikel
Dusør - en krone per fod
Afsnit
 
Temaer - Naturhistorier

Dusør - en krone per fod _ _

Af Ragna Lychau

En dusør på 1 krone. Så meget fik man i 1904, hvis man slog en skarv ihjel. Det var en anseelig sum dengang, så mange mennesker fandt jagtgeværet frem. Man skulle blot indsende skarvens højrefod til staten, så fik man pengene udbetalt. Men dusør eller ej har skarven aldrig været en af vores yndlingsfugle.

Skarven har været en del af Danmarks natur i mange tusinde år. Men det er den ikke blevet populær af. Skarver yngler i store kolonier, og de klatter så meget på træerne, at de efterhånden går ud. Og allerede i 1800-tallet klagede fiskerne over, at skarverne rev deres garn i stykker og åd fangsten. Derfor gjorde man alt, hvad man kunne for at udrydde skarven. Udover at udbetale store skydepræmier for hver eneste død skarv satte man ind med bekæmpelse direkte i kolonierne i yngletiden. Det var effektivt.

Et fristed
Omkring 1876 var skarven udryddet som ynglefugl i Danmark, og først i 1938 forsøgte den at yngle her igen. Kun på naturreservatet Vorsø i Horsens Fjord fik den lov at være i fred. Men selv her blev alle unger skudt, som ikke var fløjet fra reden i juni måned. Bestanden skulle holdes nede på ca. 200 par, lød kravet fra Fiskeriministeriet i 1950'erne og 1960'erne. I 1981 blev fuglen imidlertid fredet i alle lande i EU - endelig kunne skarven være i fred for jægerne.

Bedre end sit rygte
Skarven er en vandfugl, den svømmer virkelig godt og fanger fisk under vandet. Men den tager mest den slags fisk, som fiskerne alligevel ikke er interesseret i. Det er fisk som ising, ulk og ålekvabbe. Ganske vist æder den også torsk, men undersøgelser viser, at den især tager fisk med parasitter - og dem kan vi vel godt unde den. Man regner med, at de danske skarver æder, hvad der i vægt svarer til ½-1 % af de danske erhvervsfiskeres fangst. Er det meget eller lidt? Ja, det afhænger af øjnene, der ser.

Ny generation på vej
Langt størstedelen af de danske skarver overvintrer i middelhavsområdet, og de vender tilbage til Danmark i marts-april. Så gælder det om at finde en mage og få lagt nogle æg. I april-maj udklækkes de fleste unger, og efter ca. 50 dage i reden begynder ungerne på deres første flyveture. Når ungerne har vænnet sig til livet uden for redens trygge rammer, forlader både unger og forældre kolonien for at søge føde andre steder. I løbet af efteråret vender de atter Danmark ryggen og flyver mod varmere himmelstrøg.