Find dyr
Tema
Naturhistorier
Artikel
Egetræ med æbler
Afsnit
 
Temaer - Naturhistorier

Egetræ med æbler _ _

Af Jesper Bønløkke

I Danmark findes en lille hveps, som de færreste har set. Men hvepsens "barndomshjem" tror jeg mange kender. Det er da også barndomshjemmet, som har givet navn til hvepsen. Den hedder nemlig - på trods af sin lille størrelse - stor galæblehveps. Hvepsen starter sit liv i de ret store, kuglerunde udvækster, som man tit ser på undersiden af egeblade. De runde kugler kaldes galler eller gal-æbler. Gallerne dannes ved, at en galæblehveps om sommeren lægger æg på undersiden af et egeblad. Sammen med ægget lægger hunnen et stof, som får planten til at vokse op omkring ægget. Indkapslet i planten klækker ægget til en lille larve. Larven lever af det meget næringsrige plantevæv, som findes inde midt i gallen. Inde i gallen er larven godt beskyttet mod de fleste farer. Larvens spyt får gallen til at fortsætte med at vokse - og jo mere larven æder af gallen, jo mere vokser gallen.

Galæbler, som sidder i skygge, forbliver som regel grønne. Galler, som vokser i fuld sol, "modner" og bliver smukt røde. Galæblerne er lettest at se, mens bladene endnu er grønne. Når bladene visner, bliver gallerne brune. Så er de ikke så lette at få øje på. Gallerne falder til jorden sammen med bladene. På dette tidspunkt er larven hvid, og den ligner en lille maddike på omkring 3 mm. Nu forvandler den sig til en puppe, som efter kort tid bliver til en voksen galhveps. Den voksne hveps er altid en hun, og den måler 3-4 mm. Hvepsen bliver inde i gallen, indtil det bliver vinter. Om vinteren kravler hvepsen ud af gallen, og lægger ubefrugtede æg i ege-knopperne. Omkring æggene dannes en ny slags galle. Den er kun 3-4 mm stor og violet. Ud af disse små galler kommer der både han- og hunhvepse, som sværmer og parrer sig midt på sommeren. Herefter lægger hunnerne æg på undersiden af egebladene - den årlige cyklus er fuldendt.