Find dyr
Tema
Naturhistorier
Artikel
En lille frø på grenen sad
Afsnit
 
Temaer - Naturhistorier

En lille frø på grenen sad _ _

Af Ragna Lychau

Frøer og vandhuller - det hører sammen, ligesom forår og fuglesang! Men en enkelt af vore frøer skiller sig helt ud fra alle de andre padder. Det er den lille, grønne løvfrø. I stedet for at hoppe rundt i græsset og svømme i vandhuller, tilbringer den næsten al sin tid i træer og buske.
Løvfrøen er den mindste af de danske frøer, og frøens ensfarvede grønne overside giver den en perfekt kamuflage mellem buskenes blade. På tæerne har løvfrøen runde hæfteskiver, som sætter den i stand til at sidde på lodrette blade og grene, ja selv på undersiden af blade kan en løvfrø sidde! Løvfrøen er ikke kræsen, men æder stort set alle insekter og edderkopper, som er små nok til, at den kan proppe dem i munden. Den er kun aktiv om natten og i skumringen, så det er sjældent man ser den lille grønne frø.

Yngler i vandet
I løbet af april og maj vågner løvfrøen af sin vinterdvale, og forbereder sig på at yngle. Den yngler først når vandet er varmt, så i år er løvfrøerne tidligt på færde. Efter solnedgang kan man være heldig at høre hannerne kvække for fuld musik for at tiltrække hunnerne. Selv om løvfrø er en ganske lille fyr, så har den den kraftigste stemme blandt alle vores frøer og tudser! Undertiden kan den høres på et par km afstand! Som hos de fleste andre frøer og tudser, er det kun hannerne som kvækker.
I juni går løvfrøen atter på land, hvor den tilbringer resten af sommeren gemt bag blade og grene. Sidst på sommeren begynder hannerne at kvække en smule igen - denne gang for at markere deres territorium over for andre hanner. Modsat yngletidens romantiske måneskinsserenader, kan vi nu også være heldige at høre dem kvække i dagtimerne. Men det er nu temmelig sjældent, at de kvækker om sommeren.