Find dyr
Tema
Naturhistorier
Artikel
En meget gammel gris
Afsnit
 
Temaer - Naturhistorier

En meget gammel gris _ _

Af Ragna Lychau

Vores forfædre var vilde med svinekød. Allerede i stenalderen fandt man på at fange små vildsvineunger og opdrætte dem i fangenskab. Sådan sikrede man flæskestegen!
Men grisen blev ikke alene værdsat for sit velsmagende kød. Man brugte den også til at holde sig på god fod med guderne!

Ofret til Freja
I jernalderen og vikingetiden havde man nemlig en særlig gris, som de kaldte "sonargalten". Sonar betyder sone, altså at gøre noget godt igen. Og galt betyder kastreret orne. Sonargalten blev valgt ud af et kuld grise, og den blev passet og plejet med stor omhu. Ved solhverv blev grisen ført frem, og mændene lagde deres hænder på grisens ryg og afgav løfter for fremtiden. Holdt man ikke ord, ville det gå én meget ilde! Kort tid efter blev grisen ofret til Freja, den berømte frugtbarhedsgudinde. På den måde håbede man på frugtbarhed hos mennesker og dyr - og markens afgrøder.

Grise i kirken
Da kristendommen fejede de gamle guder af banen, holdt man op med at ofre grise. Men grisene forsvandt nu ikke helt ud af religionen. På kalkmalerier fra middelalderen kan man se grise fremstillet som musikanter eller dansere. Så der er ingen tvivl om, at grisen spillede en særlig rolle i folks bevidsthed!

Den sortbrogede gris
Nogle af grisene på kalkmalerierne ligner vore dages sortbrogede landracesvin ganske meget - og de er formentlig tæt beslægtede. Den sortbrogede gris er sjælden - der er kun omkring 100 tilbage i dag. De få avlere, der har sortbroget landracesvin, får tilskud fra staten for at bevare denne gamle danske husdyrrace.
Den vokser ikke så hurtigt og er ikke så kødfuld. Til gengæld er den kendt for sin store frugtbarhed og for at passe særdeles godt på ungerne. Rekorden blev sat i 1961, da en sortbroget so fik 34 unger, hvoraf 31 overlevede. En bedrift, der ville være Freja værdig!