Find dyr
Tema
Naturhistorier
Artikel
Flagermusen og oldenborren
Afsnit
 
Temaer - Naturhistorier

Flagermusen og oldenborren _ _

Af Thomas Bille

Når dagen går på hæld, og aftensolen står lavt over landskabet, dukker de op. Oldenborrerne hører måske ikke til de dygtigste flyvere, og når de klodset flyver rundt i skove, krat og haver, minder de mest om små bevingede kampvogne. Og som kampvognene nægter de at lade sig stoppe af hindringer som træer, buske eller familier, der i al fordragelighed forsøger at spise aftensmad på terrassen. At kalde oldenborrerne opmærksomme ligger heller ikke lige for, men deres kluntede og klodsede fremfærd til trods er de faktisk forbavsende årvågne. Men det er de også nødt til at være. De er nemlig ikke de eneste dyr, som er på vingerne i skumringen.

En af oldenborrernes værste fjender er sydflagermusen. Med et vingefang på 35 cm hører den til blandt de største danske flagermus, og der er ikke noget, den hellere vil, end at sætte tænderne i en stor, fed og saftig oldenborre. Umiddelbart skulle man tro, at en klodset oldenborre var et let bytte for en sulten flagermus, men oldenborren har et trick i ærmet.

I mørke er øjne ikke meget bevendt, så flagermus orienterer sig i stedet ved hjælp af ekkolokalisering eller sonar. Kort fortalt betyder det, at de udsender et højfrekvent skrig. Når lyden rammer en træ eller et insekt reflekteres det tilbage til flagermusen, som så kan bedømme afstanden til og størrelsen af det, lyden har ramt. Ekkolokalisering er yderst effektivt og tillader flagermusene med den største lethed at fange insekter i luften - selv i bælgravende mørke.

Sydflagermusens skrig er for højt til, at vi mennesker kan høre det. Men det kan oldenborren. Som en transistorradio er dens antenne indstillet på flagermusenes frekvens, og den er en opmærksom lytter. Så snart den opfanger lyden af et flagermuseskrig, klapper den vingerne sammen og falder til jorden med et bump. Nede i græsset er den nærmest umulig at opdage for flagermusen, og oldenborren har reddet livet - i det mindste for en stund. Sydflagermus er nemlig fremragende jægere, og de skal nok få nedlagt og fortæret deres andel af forsommerens oldenborrer.

Her i begyndelsen af juni er både sydflagermusen og oldenborrerne på vingerne. Sydflagermusen er vanskelig at få øje på, men færdes man udendørs om aftenen, støder man ofte på de summende oldenborrer.