Find dyr
Tema
Naturhistorier
Artikel
Gøgen - et aggressivt adoptivbarn
Afsnit
 
Temaer - Naturhistorier

Gøgen - et aggressivt adoptivbarn _ _

Af Thomas Bille

Forestil dig, at du kommer træt hjem fra arbejde. Det har været en lang og drøj dag, men inden aftensmaden skal sættes i værk, kigger du lige ind til ungerne på børneværelset for at se, om alt er, som det skal være. Til din skræk opdager du, at Peter og Louise er forsvundet. I deres sted sidder et jævnaldrende, men absurd stort barn, som du ikke kender. Du er klar over, at noget er helt galt, men da den første skræk har lagt sig, accepterer du skæbnen, glemmer alt om Peter og Louise og beslutter at opfostre kæmpen, som var den din egen.

Med menneskebriller er dette en ret absurd situation, men i fuglenes verden er det ikke desto mindre noget, som sker hvert forår. Gøgen - parasitten i den danske fugleverden - er kommet til landet.

Gøgen overvintrer i Afrika og ankommer til Danmark midt i april. I maj kan vi så høre dens første kuk, som signalerer, at parringssæsonen er gået i gang. Kort derefter begynder gøgen at lægge æg, og det er her den viser sin forskellighed fra alle andre danske fuglearter. Gøgen udruger og opfostrer nemlig ikke selv sine æg og unger.

Adoptivforældrene udvælges med omhu og list. Har gøgen fundet et velegnet forældrepar til sit afkom, holder den dem under nøje opsyn. Når der er fri bane, skynder den sig hen til reden. I løbet af blot få sekunder har den lagt sit æg og er forsvundet igen. Forældrefuglene er nu blevet et æg rigere, og gøgen er videre, på jagt efter et nyt forældrepar til sit næste æg.

Gøgeungen klækker hurtigt, og den sætter ikke ligefrem pris på legekammerater. Som et aggressivt enebarn skubber den derfor hurtigt de andre æg eller unger ud af reden. Forældrefuglene har nu kun én unge, som de skal opfostre. Men hvilken én. Snart er gøgeungen mere end dobbelt så stor som sine nu afdøde adoptivsøskende, og de stakkels forældrefugle har svært ved at følge med dens glubende appetit.

I juni er mareridtet ved at være ovre. Forældrefuglene fodrer stadig gøgeungen, selv om den for længst er vokset ud af reden. Nu er den dog endelig ved at være flyvefærdig og forlader snart sine adoptivforældre for at stå på egne ben. Forældrefuglene kan slappe af og samle kræfter til næste ynglesæson - og håbe at de ikke også næste år får besøg en snyltende gøgeunge.