Find dyr
Tema
Naturhistorier
Artikel
Gråsælen - en sjælden sæl
Afsnit
 
Temaer - Naturhistorier

Gråsælen - en sjælden sæl _ _

Af Ragna Lychau

Gråsælen er vores største sæl. Han og hun er grålige med mørkere pletter og lys bug. Snuden er lang og har en lige næseryg, som går i ét med panden. Gråsælen ligner den spættede sæl, men man kan se forskel på snuderne. Spættet sæl har nemlig en mere rund snude, næsten som på en hund. Menuen er alt godt fra havet. Gråsælen er ikke kræsen, men tager det, den kan finde. Især fisk samt lidt krebsdyr og blæksprutter.

Gråsælen yngler i vore skandinaviske nabolande og af og til i Danmark. Man har fundet en død gråsælunge på Anholt i 1982 og 1996 og én på Rødsand i 1993. Indtil 2003 har gråsælen ikke ynglet fast i Danmark i mere end 100 år. Men nu ser det ud til, at vi måske har fået en lille, men fast ynglebestand. Både i februar 2003 og i foråret 2004 har man nemlig set to levende gråsælunger i Rødsand Sælreservat ved Gedser.

Hos gråsælen finder parringen sted fra september til april - afhængigt af, hvor i Skandinavien den holder til. I parringstiden udstøder hannen en kraftig brølen og klangfulde lyde, der minder om sang. Det kan høres langt væk. Gråsæler har ikke territorier, men hannen prøver at samle et harem af parringsvillige hunner, som han forsvarer indædt mod andre hanner. Hunnen føder sin unge oppe på en beskyttet klippekyst eller sandbanke, der ikke oversvømmes af tidevandet. Den nyfødte unges pels er nemlig ikke vandskyende. Først i løbet af 2-3 uger skifter ungen til voksenpels - og så kan den følge med moren til havs.
Gråsæler er sociale dyr, som holder sammen i små flokke. Unge dyr, som endnu ikke er kønsmodne, kan strejfe vidt omkring alene. Men de vender tilbage og yngler i det område, hvor de er født.