Find dyr
Tema
Naturhistorier
Artikel
Havørreden - kystens sølvtøj
Afsnit
 
Temaer - Naturhistorier

Havørreden - kystens sølvtøj _ _

Af Jesper Bønløkke

Jeg mærker et kraftigt træk i linen og en fantastisk sitren, som får stangspidsen til at vibrere. Det er den følelse, som enhver lystfisker elsker. Følelsen, som kan få en til at forlade et endnu sovende hus for at iføre sig vaders og nedsænke sig i koldt vand til livet. Følelsen, som gør, at man næste morgen igen tror på, at der er fisk i vandet, selvom man gik tomhændet hjem dagen før. Jeg har bid! Jeg er taget til kysten i november måned for at forsøge at få nærkontakt med kystens sølvblanke fisk - havørreden.

Havørreden er fascinerende fisk med et spændende liv. Den lever en del af livet i saltvand og en del i ferskvand. Når den er i havet, jager den især i det lave vand langs kysten - om sommeren især om natten i ly af mørket. På det lave vand æder havørreden børsteorm, rejer, tanglopper og småfisk. Når det bliver lyst, trækker fiskene som regel ud på lidt dybere vand. De store havørreder jager især på dybt vand, hvor de blandt andet æder sild og brisling, som færdes i stimer.

Om efteråret søger havørrederne op i ferskvand for at gyde i åerne. I løbet af denne rejse skifter de udseende. De ændrer sig fra sølvblanke fisk til farvede med gulbrune nuancer. Farveskiftet er en tilpasning til de omgivelser, der venter dem i åernes mørkere vand. Ørrederne ændrer ikke kun udseende, men ændrer sig også indvendigt. Hunnerne udvikler rogn og hannerne sæd samtidig med af deres mave og tarmsystem skrumper ind. Den ellers evigt sultne jæger er gået i fødselsforberedelse og tænker udelukkende på at komme til åens gydebanke.

For lystfiskere er det kun de sølvblanke fisk, som endnu ikke er kommet i gydedragt, der er interessante. Fisk, som er kommet i den farvede gydedragt, er fredede. Fanger man en af dem, skal de forsigtigt sættes ud igen.

Fisken for enden af min line svømmer nu fra side til side i en bue foran mig. Afstanden mellem mig og fisken bliver gradvist mindre, efterhånden som jeg forsigtigt kører line ind på hjulet. Men pludselig mærker jeg et hårdt og kontant ryk i linen, som derefter bliver slap.... Fisken har vristet sig fri!
Men jeg prøver igen i morgen - der er jeg nok heldig!