Find dyr
Tema
Naturhistorier
Artikel
Hvem ringer klokkerne for?
Afsnit
 
Temaer - Naturhistorier

Hvem ringer klokkerne for? _ _

Af Ragna Lychau

"De er højst musikalske, synger i kor som kirkeklokker i skovensomhed." Sådan skrev Danmarks nationaldigter, H.C. Andersen, om klokkefrøerne. Og det er ganske vist - lyden af klokkefrøer er helt speciel. Faktisk lyder det mere som gøgens kukken eller som når man puster i en tom flaske, end som kvækken. Nærmest som et spædt "bu"!

Som så mange andre padder, bruger klokkefrøen sin stemme til at lokke hunnerne til. Selve forplantningen foregår fra sidst i maj til begyndelsen af juli, hvor de kvækker, parrer sig og lægger æg. I år, hvor foråret har været usædvanligt varmt, er de allerede i fuld gang med at sikre næste generation i starten af maj måned.

Nærmest usynlig
Af dem, som har hørt klokkefrøen, er det de færreste, som har set den. Den er nemlig lille - dvs. 4-5 cm lang og brunlig eller meget mørk på oversiden. Den er med andre ord svær at få øje på. Dertil kommer, at klokkefrøen er meget sjælden. Faktisk er den Danmarks sjældneste og mest truede paddeart. Den findes kun i åbne, varme, lavvandede og rene vandhuller med en god vegetation, men de må ikke være for tilgroede. Der er efterhånden langt mellem sådanne vandhuller, hvilket har en stor del af skylden for klokkefrøens tilbagegang.

Den mondæne frø
At klokkefrøen overhovedet findes i Danmark, skulle efter sigende være adelsmanden og rigskanslerens Peder Oxes fortjeneste. I 1500-tallet bragte han nemlig klokkefrøen med sig fra Lothringen til sit slot Gisselfeld på Sjælland. Frøen kaldes derfor også "Peder Oxes frø". Efter rigskanslerens initiativ blev det ligefrem mondænt at have klokkefrøer i herregårdenes voldgrave!
Det er en god og sjov historie, men i dag må vi nok erkende, at det er lidt af en skrøne. DNA-undersøgelser har nemlig vist, at klokkefrøen indvandrede til Danmark meget tidligere, helt uden menneskets hjælp.