Find dyr
Tema
Naturhistorier
Artikel
Ikke alle brandmænd er af det gode
Afsnit
 
Temaer - Naturhistorier

Ikke alle brandmænd er af det gode _ _

Af Thomas Bille

Hvilken dreng vil ikke gerne være brandmand, når han bliver stor? En flot uniform og et spændende arbejde, hvor man dagligt må udføre heltegerning på heltegerning. Det er et tillokkende erhverv for enhver rask dreng med en lille actionhelt i blodet. Men drømmen brister ofte. Og særlig nu, hvor badesæsonen er gået i gang. For ikke alle brandmænd er af det gode, og nogle bør man holde sig langt væk fra.

I strandkanten har brandmanden udskiftet uniformen og hjelmen med fem meter lange fangtråde og en løs, geleagtig krop. Ligheden med "en rigtig brandmand" kan være svær at få øje på, men navnet er velvalgt. For havets brandmand brænder. Og et møde med det rødlige, geleagtige dyr kan hurtigt blive en ubehagelig affære.

Sammen med andre gopler, søanemoner og koraller hører brandmanden til polypdyrene. Som alle polypdyr har den nældeceller, og det er dem, som brænder. En nældecelle er en lille blære med en hul indadvendt tråd. Hvis noget rører ved nældecellen, brister den og tråden skydes ud som et pistolskud. Tråden er hul som en kanyle og forbundet til en giftsæk, som begynder at pumpe, så snart nældecellen er blevet aktiveret.

Nældecellerne er bittesmå og ikke til at se med det blotte øje. Til gengæld sidder de i millionvis op og ned ad fangtrådene. Når man bliver "brændt" af en brandmand er det altså trådene fra mange, mange nældeceller, som gennemborer ens hud og injicerer en gift. Det er meget ubehageligt og smertefuldt at blive "brændt" af en brandmand. I nogle tilfælde kan det endda være så slemt, at man får kramper og åndedrætsbesvær. Netop denne brandmand er der derfor al mulig grund til at undgå.

Ser man en brandmand i vandet eller i strandkanten, er den som regel til at komme udenom, hvis ellers man tager højde for de meget lange fangtråde. Helt sikker bliver man dog aldrig. Fangtrådene kan nemlig rive sig løs fra dyret, og de er i stand til at "brænde" længe efter løsrivelsen. Man skal heller ikke røre ved brandmænd, som er skyllet op på stranden - de kan stadig "brænde". Er man først blevet "brændt", hjælper det ofte at hælde eddikevand over de "brændte" områder. Og er det meget slemt bør man tage på skadestuen.

Brandmænd er altså ikke altid af det gode. Ser man noget rødt flyde rundt i vandoverfladen, så er det nok på tide at finde et badested længere oppe ad stranden. Men frygten fra brandmænd skal ikke afholde en fra at bade i havet - dertil er risikoen trods alt for lille.

Brandmanden kan findes i alle danske farvande, men den er særlig almindelig i Vesterhavet og ved Kattegats kyster. Den er et smukt og mærkeligt dyr med en besynderlig livshistorie, som absolut er et nærmere bekendtskab værd. I hvert fald så længe det kan foregå på afstand.