Find dyr
Tema
Naturhistorier
Artikel
Krondyret – vores største hjort
Afsnit
 
Temaer - Naturhistorier

Krondyret – vores største hjort _ _

Af Ragna Lychau

I september-oktober kan man være heldig at høre kronhjortens dybe klagende brøl natten igennem.
Det er parringstid, og hannerne prøver med deres brøl at lokke hunnerne til. Det er dybe, langtrukne brøl, der kan høres vidt omkring. Hjortene kæmper om, hvem der skal være leder af flokken og dermed have ret til at parre sig med hunnerne. At høre hjortenes kalden er en stor oplevelse - lidt som at tage på nattergaletur!

Krondyret bærer sit navn med rette. Der er noget majestætisk over dens bygning og måde at bevæge sig på. Krondyret har fået navn efter hjortens - hannens - imponerende store gevir, hvis øverste sprosser danner en krone. Hunnerne kaldes hinder. Om sommeren er krondyret rødbrunt på hele kroppen og halsen. Hovedet er gråligt, og bugen er gullig-hvid. Om vinteren er pelsen gråbrun og mere tæt og tyk.

Krondyret indvandrede til Danmark for omkring 10.000 år siden. I 1700- og 1800-tallet forsøgte man fra Statens side at få udryddet arten, fordi man opfattede den som et skadedyr i skov- og landbrug. Men nogle små bestande overlevede og blev beskyttede på godser i Jylland. Så de krondyr, vi nu har i Danmark, stammer fra den oprindelige stamme.

I vore dage lever der ifølge Skov- og Naturstyrelsen cirka 14.000 krondyr i Danmark fordelt på knap 60 steder i Jylland og et par steder på Sjælland. Krondyrene holder især til i områder med tæt skov, hvor de kan skjule sig og hvile. Man ser dem også på heder, overdrev og dyrkede marker tæt ved skoven.

I juni, omkring 235 dage efter "brøleriet" i september-oktober, kælver hinderne - og en ny generation ser dagens lys.