Find dyr
Tema
Naturhistorier
Artikel
Pindsvinet - en vandrende fæstning
Afsnit
 
Temaer - Naturhistorier

Pindsvinet - en vandrende fæstning _ _

Af Ragna Lychau

Pindsvinet er måske ikke det største dyr i den danske natur - men det er en mester i selvforsvar. Med sine 5.000-7.000 sylespidse pigge er pindsvinet bevæbnet til tænderne mod rovdyr af enhver størrelse. Det eneste, der virkelig er farligt for pindsvin, er trafikken. Man regner med, at mindst 100.000 pindsvin hvert år må lade livet på vore landeveje.

Om vinteren er trafikken dog ikke den store trussel mod det lille piggede dyr. Pindsvin lever nemlig først og fremmest af insekter, snegle og orme - og disse dyr forsvinder om vinteren. For ikke at dø af sult lægger pindsvinet sig til at sove. Det går i dvale i en godt isoleret rede. På den måde undgår pindsvinet at skulle bruge energi på at bevæge sig. Under dvalen sænkes kropstemperaturen til 2-6 grader. Normalt ligger den på 34 grader.

Selvom pindsvinet er gået i vinterhi, sover den ikke uafbrudt vinteren igennem. Dvalen afbrydes automatisk med 7-14 dages mellemrum. Dyret vågner, og stofskiftet øges kraftigt. Pulsen stiger, og kropstemperaturen når op på 30 grader. Pindsvinet er vågent i et par timer, men det forlader ikke reden. Så går det atter i dvale.

Bliver reden bliver koldere end 0 grader, begynder pindsvinet at forbrænde sine fedtreserver for at kunne holde sin kropstemperatur på 2-6 grader. Varer den kolde periode for længe, kan pindsvinet fryse ihjel, fordi fedtdepoterne ikke slår til.

I begyndelsen af maj dukker pindsvinet frem fra sit vinterhi. Er man heldig, kan man se det lille dyr pusle omkring i haven ved aftenstid, for pindsvinet er først og fremmest et natdyr. Kommer man tæt på, kan man også høre det snøfte eller grynte, lidt i retning af en lille gris!